Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Det sandsynlige er vel, at denne Race i sin Tid kan være ind
ført til Tautrøens Kloster, og at den paa dette isolerede og for Faar
avl skikkede Opholdssted, senere kan have holdt sig godt. Der blev
i Kystamterne, fornemlig søndre Bcrgenhus, Stavanger, Lister og Man
dal, Nedenæs og Jarlsberg indført adskillige fremmede Stamdyr af for
skjellige Racer, hvilke kan skjønnes at have havt adskillig Indflydelse
paa Avlen, uden at Gangen i denne Udvikling nu i Enkeltheder kan
paavises.
Krydsningsforsøgene med Hornkvæg foretoges væsentlig med
hollandske tildels engelske og enkelte danske Stamdyr. Allerede fra
1815—25 omtales Indførsel af hollandske Hornkvæg til »Herregaardene
i Smaalenene, men dette Kvæg synes ikke at have vundet videre Udbre
delse. Jordbrugerne fandt, »at det hurtigt vanslægter og staar længere
borte end norske Kreaturer«. Frem igjennem Aarene blev der fornemlig
til Kystamterne indført fremmede, holla?idske og engelske Stamdyr, men
af hvilke Racer disse sidste have været, lader sig nu neppe oplyse.
Man kaldte dem hollandske og engelske, uden at bekymre sig videre
om Racespørgsmaalet. Til Nedenæs (Næs Jernværk) vides ogsaa i
Slutningen af Aarene 40 at være indført tyrolske Stamdyr.
Disse spredte Forsøg med Krydsningsavl, tildels ogsaa Renavl
med fremmede Avlsdyr, som fandt Sted i Aarhundredets første Halvdel,
har dog forholdsvis liden Interesse, de blev iværksatte uden
Sammenhæng og uden nogen planmæssig Ledelse og har derfor ikke havt
mærkbar Indflydelse paa vor Husdyravl, dog maaske med Undtagelse
af Smaalenene og tildels i Jarlsberg, hvor der af og til forekommer
Kvægformer, som tyder paa nogen fjern Indblandning af hollandsk Blod.
I Akershus og Smaalenene forekommer en Kvægstamme, som i
den senere Tid har tildraget sig nogen Opmærksomhed og er kaldet
»det røde kollede Østlandskvæg«> en Benævnelse, som under Stammens
ringe Udbredelse vel kan synes noget fordringsfuld, men dog kan ansees
betegnende. Dette Kvæg siges at stamme fra Dyr, som Løitnant Riis
paa Sørby i Ullensaker i Begyndelsen af Aarhundredet skal have
indført fra Egnen om Tønder, altsaa fra Angelen. Dette er forsaavidt
det eneste Exempel paa at der her i Landet, i den tidligere Tid, ved
Import af fremmede Avlsdyr er grundet en egen Kvægstamme. Senere
har man Importen af Ayrskires, hvorved bestemte Ændringer i Kvæg
bestanden i visse Distrikter er fremkommet.
Den norske Kvægstamme, som tidligst vides at være noget søgt
som Avlsdyr udenfor sin Hjemstavn, er Telemarkskvæget. Allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
