Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
Overlærer Sverdrup, medens han i Aarene 1812—25 var Bestyrer af
Jarlsberg Hovedgaard og senere, indtil 1836 af Landbrugsskolen paa
Semb, var opmærksom paa Telemarkskvæget og saavel han som Sønnen
Peter Sverdrup* der efterat Faderen var gaaet over i anden Virksomhed,
fortsatte Landbrugsskolen paa Riise, (Norsk Landmandsblad 1883 I,
Side 173) havde Telemarkskvæg i sine Besætninger, hvilket ledede til,
at Racen fandt adskillig Indgang hos Omegnens Landmænd.
I det Store og Hele taget var det i Aarhundredets første Halvdel i
alle Landsdele dog kun forholdsvis ubetydelige Avlsforsøg som blev
iværksat méd udenfor Distriktet hentede Avlsdyr. I enkelte Bygder
■
var man endog noget noicseende med at vaage over Bygderacens Renhed.
Forfatteren af disse Linier kan godt erindre, at det i Øvre Telemarken
(Vinje) i Aarene 40 blev anseet som absolut utilraadeligt, næsten som
under Bygdens Værdighed, at indsætte en »Nordmandko« (Fra Ryfylke,
Suldal eller Røldal) som Livko i Besætningen, uagtet Adgangen dertil
faldt let, da der aarlig gjennem Bygden blev drevet talrige Drifter af
dette Kvæg, som blev ført til Byerne, fornemlig Skien, Porsgrund og
Laurvik for at sælges som Slagt
Denne Skik, at drive Avl væsentlig med Bygdens eget Kvæg, har
vistnok været almindelig i de allerfleste Landsdele, og er en ligefrem
Følge af Landets Beskaffenhed, der gjør det besværligt at hente
Avlsdyr fra andre Steder. Der høres dog Beretninger eller Paastande om,
at man langs andre store Gjennemgangslinier fra Vest til Østland —
Hallingdal, Valdres og Gudbrandsdalen har vist sig mindre nøieregnende,
og mindre taget i Betænkning at blande Bygdens Kvæg med Avlsdyr,
udplukkede blandt det gjennem vandrende Driftefæ. Disse Dalførers
Kvægstand har ikke heller et saa skarpt udformet Særpræg som
Telemarkskvæget. Hvorvel Kvægformerne i de store Dalførers Fjeld bygder i
enkelte Bygningstræk skiller sig noget fra hverandre, maa de dog
nærmest betragtes som Varieteter af den fælles Grundform, der nærmest
kan betegnes som norsk Fjeldkvæg.
Hesten forekommer her i Landet i to skarpt adskilte Hovedfor
mer eller Racer, den vestlandske, repræsenteret i Fjordhestcn, der i sin
reneste og smukkeste Form hører Hjemme i ytre Hardanger,
Fjorddistrikterne i Nordre Bergenhus, og, den sydlige og mellemste Del af
Romsdals Amt; og den østlandske Hest, som hvis smukkeste og mest
typiske Repræsentant den gudbrands dal ske Hest fra Alders Tid har
været anseet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
