Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 45 —
som ved en Hoppe fra Seielstad i Gausdal blev Fader til en Hingst
paa Korsvold paa Dovre. Denne fik atter en Søn, som var den berømte
Stamhingst Veikle-Balder, blandt hvis talrige Efterslægt regnes en Række
af Dalens mest berømte Avlsdyr.
Her sees et Exempel paa, at der efter en Gangs Krydsning og
senere Renavl med den gudbrandsdalske Race er fremkommet et Dyr,
hvis udmærkede Egenskaber som Avlsdyr har været almindelig
aner-kjendt. I dette Tilfælde har det en ikke ringe Interesse at undersøge,
om dette Dyr kan antages at skylde denne ene Indblanding af fremmed
Blod sine udmærkede Egenskaber.
For at besvare dette Spørgsmaal haves nu ingen anden
Veiledning-end den, som kan søges i en Betragtning af den fra denne Hingst
stammende Efterslægt.
Veiklehingsten var efter Kjenderes Mening et Dyr af rent
Døle-præg og dens Fortrin som Avlsdyr var, at den med stærk
Konstants-nedarvede Præget og en god Bygning i det Hele paa sit Afkom. I
Odins Slægt er Veikle-Balder den første bekjendte Hest af rent
gud-brandsdalsk Præg, ligesom der fra denne stammer en hel Række anseede
Avlsdyr, som Forbrigd, Gyller, Borkhushingsten, Dovre, Dølen,
Spræk-legg o. fl., alle af samme Præg. Der kjendes kun en Række, nemlig
dens Søn Frithjof og dennes Efterslægt, hvis Bygning og hele
Udseende tydede paa Indblanding af fremmed Blod, eller ialfald til en vis
Grad skilte sig fra Dølepræget.
Den i sin Tid anseede Hingst Olstadsvarten, i lang Tid brugt
som Sæterhingst i Statens Hestavlssæter, paastaaes at være en Ætling
af Odin i 3die, andre siger i 5te Led. Denne Hingst og dens Slægt
udmærkede sig tildels ved finere Hals, smuk Reisning, mere elegant
Form og finere, men tildels svage Ben, Bygningen i det Hele tydede
mere paa det fremmede Slægtskab. Det gudbrandsdalske Præg er
sjeldnere eller mindre fremtrædende i denne Slægt.
Under Hensyn til ønskelig Overensstemmelse i Ledelsen af Statens
Foretagender til Hestavlens Fremme, burde vel Statens Sæterhingster været
valgte i Overensstemmelse med den Opfatning af den gudbrandsdalske
Types Fortrinlighed, som finder et Udtryk i § 9 i Præmiereglerne for
Udstillingen paa Stav 1869, og senere har været opretholdt, saalydende:
»Kun saadanne Heste, som med Hensyn til passelig Størrelse,
Legemsform, Formfyldighed, Ben førhed og øvrige Egenskaber ere
saaledes beskafne, at de kunne stilles i Klasse med de solideste og bedste
gudbrandsdalske Heste, tilkjendes Præmie«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
