- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
54

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 54 —

de specielle lokale Forhold passende Stodhingster. De, som selv vilde
udrede en Del af Kjøbesummen for Hingsten skulde fortrinsvis komme
i Betragtning.

Departementets Forslag var udarbeidet efter Forhandling med
Statsagronom Johan Lindequist. Han fremhævede (Dept’s. Foredrag
af 24de Decbr. 1856, Kgl. Res. 3die Januar 1857) at der burde
»fremmes en for Jordbruget, Skovdriften og Skydsvæsenet tjenlig
Hestrace«. Dertil kræves en Hest, som bærer Præg af Kraft Haardførhed og
Udholdenhed, med et føieligt Sind, dygtig til Arbeide og om saa behøves
bør kunne holde ud i et jævnt og raskt Trav. Hertil krævede han
en stærk Hals, muskuløse Bover og bred Bringe, saa at Hesten fylder
godt i Sælen, brede kraftige Ben med korte Koder, og tykke haarde
og seige Hover, samt i det Hele en afrundet og tætbygget Krop. Huden
tyk og forsynet med grove Haar, for at kunne modstaa Klimatets
Haardhed og Sæletøiets Indvirkning, et udviklet Hovskjæg for at
modstaa Paavirkning af dybe Veie og Skare. Størrelsen burde være
forskjellig efter Stedets Behov, men neppe over 10 Kvarter for ikke at blive
for kostbar at føde.

Han fandt, at de bedste norske Heste netop udmærkede sig ved
disse Egenskaber, derfor, siger han, »bør der efter min Formening ikke
være Spørgsmaal om at anskaffe nogen fremmed Race, men det gjælder
blot om at vedligeholde og forbedre den Hestrace, som findes inden
Landet«.

I Overensstemmelse med denne Betragtning begyndte han, efter
at være beskikket (Dept. Skr. 4de December 1857) til Bestyrer af
Statens Foranstaltninger til Hestavlens Fremme, sin Virksomhed, idet
Departementet bifaldt de Synsmaader, han havde gjort gjældende. I
de følgende Aar blev der for offentlig Regning og oftest med Tilskud
af Landhusholdningsselskaber, Kommuner eller Private kjøbt en Del
Stamhingster.

Regelen for Kjøb af disse Dyr var fra Begyndelsen, at man
udelukkende skulde holde sig til norske Heste og der skulde ved
Bestemmelsen af Station fortrinsvis tages Hensyn til dem, som selv vilde udrede
en Del af Kjøbesummen for Hingsten.

Lindequist foreslog, at der til en Begyndelse skulde kjøbes 16
Hingster og derhos antydede han, at det udentvivl vilde vise sig
hensigtsmæssigt at have en liden Stutterigaard, hvor Hingster midlertidigt
kunde anbringes, indtil de kunde sættes i Station, ligesom der sammesteds
kunde holdes et mindre Antal Følhopper, for at man kunde benytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free