Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
sig snart, at der tildels ogsaa blev kjøbt Stamdyr, som ikke kunde
henføres til denne. At Planen saaledes ved Valget af enkelte Dyr
blev fravegen kan neppe forklares anderledes, end som en Følge
at »Ønsker eller Krav« fra visse Distrikter har gaaet i Retning af at faa
Hingster af lettere Former, hvilket fra først af var antydet som ønskeligt.
Det er derimod aabenbart, at Bestyreren selv har fastholdt sin
oprindelige Anskuelse af den gudbrandsdalske Type som den
fortrinligste. Dette synes ialfald med Bestemthed at fremgaa af hans
Reglement for Præmiebedømmelsen for Udstillingen paa Stav, hvor det i
9 bestemmes: Kun saadanne Heste, som med Hensyn til passelig
Størrelse, Legemsform, Formfyldighed, Benførhed og øvrige Egenskaber
ere saa beskafne, at de kunne stilles i Klasse med de solideste og
bedste gudbrandsdalske Heste kunne tilkjendes Præmie (1869).
I den oprindelige Plan var det med Bestemthed udtalt; at den
norske Hest burde forædles ved Indavl, men ved Udstillingen paa Stav
1859 blev Bestyreren opmærksom paa den ovenfor omtalte Hingst
Veikle-Balder og kom til Kundskab om dennes Herkomst — Ætling
af Odin i 4de Led — hvilket, da han fandt dette Dyr særlig udmærket,
bragte ham til at udtale (Om Foranstaltninger til Husdyravlens Fremme
i Norge Side 49), at han forhen ikke havde været tilbøielig til at
forbedre den gudbrandsdalske Hesterace med fremmed Blod, men, at
m
han nu havde ændret Opfatning, idet han nu ansaa det bevist, at
Hingster med ganske lidt Blod er bedre til Landracens Forbedring end
Fuldblodshingster.
Svagheden i dette Bevis er ovenfor paavist og vi kan henvise
r
dertil, men den forandrede Opfatning af Krydsningsspørgsmaalet bragte
dog Bestyreren til at foranledige Kjøb af Hingsten Zarif fra Ottenby
Stutteri i Sverige. Denne Hingst nedstammede fra den berømte
Araberhingst Zarif, som Fyrst v. Puckler kjøbte i den arabiske Ørken og en
■
Ottenby Hoppe Molly. Lindequist siger i Skr. til Departementet af
6te Juni 1860, »at den ligner meget de bedste Heste i Gudbrandsdalen,
med Hensyn til føieligt Temperament, afrundet Legemsform, Formfyldighed
og føre Ben; men den har derhos meget ædelt Præg, velformet Hals,
stor Muskelspænstighed og megen Nervkraft«. I en anden Skrivelse
af 19de Februar 1862 opstiller han »den fyrige Blodshest saadan som
Zarif« i Modsætning til »den flegmatiske, sværtbyggede Dølehest saadan
w
som Omar« og vilde have begge disee staaende paa samme Sted, for
at Omar kan bruges til Proberhingst og »til Brug for dem, som ikke
ville producere Rideheste, men førtbyggede Arbeidsdyr«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
