Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 64 -
senere Tid gjort nogle spredte Forsøg med Krydsning med Hackneys,
men dette er endnu for nyt til, at man om dets Hensigtsmæssighed
kan udtale nogen Mening.
Hornkvæget.
Som ovenfor omtalt, var der allerede i Aarhundredets første
Halvdel gjort spredte Forsøg med udenlandske, fornemlig danske, hollandsk.
og engelsk Hornkvæg. Det betydeligste private Foretagende af denne
Art, hvorom haves paalidelig Kundskab, var iværksat af 2 større Gaard
brugere, Aune (Ree i Stjørdalen) og Huitfeldt (Lundemo) som i 1854
og 56 indførte 2 Oxer og 8 Kviger af Ayr skire Race. Fra disse Steder
er der solgt et ikke ringe Antal Avlsdyr omkring i Bygderne, ligesom
Oxerne blev meget søgte som Avlsdyr for Omegnens Besætninger.
Dette var Begyndelsen til den Krydsningsavl med Ayrshires, som senere
E
er fortsat i begge de trondhjemske Amter, har vundet stor Udbredelse
og tildels i flere Bygder har sat sit Præg paa Kvægbestanden.
Da Staten i sidste Halvdel af Aarene 50 optog Arbeidet for
Husdyravlens Fremgang, var selvsagt Valget af Kvægracer et af de
første Spørgsmaal, som fremstillede sig. En i den Tid anseet
Landmand, T. Wiel, Lundestad ved Fredrikshald oplyste (Skr. 28de Januar
1857, Landbr.-Beretn. Side 6), at hans Sammenligninger af Norske,
Ayrshires og Hollandske Kjør og Krydsninger af disse Racer havde
ledet til, at han fandt sig bedst tjent med Norske, der ogsaa havde
vist sig som bedre Melkerace end x\yrshirestamhjorderne ved
Gammals-torp og Ultuna i Sverige.
Lindequist udtalte sig (Foranstaltninger til Husdyravlens Fremme
i Norge, Side 15) for, at der i de for Jordbrug mest bekvemme
Distrikter omkring Christiania- og Trondhjemsfjorden burde anskaffes en
anerkjendt fortrinlig, ensartet og konstant Kvægrace til Forædling af de
forhaandenværende Kvægslag.
Han fandt, navnlig i Smaalenene og Jarlsberg, Kvæget formeget
blandet og uensartet, hvorvel man nok kunde plukke sammen en
værdifuld Stamhjord, ansaa han det dog bedre at indføre noget nyt; »hertil
turde den skotske Ayrshire-Race ansees for at være selvskreven«. Han
antydede derhos som hensigtsmæssigt, i de allerede oprettede
Stamhol-lænderier at indblande lidt Ayrshire- eller Devonshire-Blod, for at bøde
paa de Mangler, som muligens ikke kunde raades Bod paa ved Indavl.
Men herved maatte iagttages, at den indenlandske Stamhjords Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
