Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75 —
I den seneste Tid er der altsaa fra Statens Side gjort et virksomt
Skridt til Faareavlens Opkomst. Vi ville ikke dermed have frakjendt
de tidligere Foretagender, Indførsel af Avlsdyr, der spredtes blandt
Gaardbrugerne og anvendtes til Stamhjorde deres Betydning, men det
viste sig dog, at disse Foretagender var for smaa og spredte. Der
kom ikke mere end i eller 2, høist 3 Dyr til nogen Gaardbruger og
disse tabte sig snart i Mængden. Stamhjordene blev ikke altid vel
behandlede og blev nedlagte, fordi man ikke fandt Methoden heldig.
Da der nu fra Schæferiet aarlig spredes omkring 150 Avlsdyr er det
klart, at Virkningen maa blive stærkere.
De andre indførte Racer, Leicester, Blackfaced og Oxfordshircdovvn
har mindre Betydning. Den førstnævnte er forsvunden, Blackfaced
holdes nu neppe nogetsteds ublandet, medens der vel i Nordre
Bergen-hus og Romsdals Amts Kystegne kan findes noget Krydsningsafkom.
Denne Race vandt dog aldrig nogen større Anerkjendelse, fordi dens
Uld fandtes for grov til Husindustriens Brug. Hvorvel den som meget
haardfør vel kunde egnet sig for Kyststrækningen, blev dog Cheviots
anseet som fordelagtigere. Oxfordshiredowns fandt især Udbredelse i
det Trondhjemske, hvor den vandt Bifald og dels holdtes ren, dels blev
brugt til Krydsning med Tautrofaar, hvilket gav et særdeles godt Resultat.
Paa Vestlandet indtager Faaravlen en betydelig Stilling i Folkets
Økonomi, de 4 Amter Stavanger til Romsdal har tilsammen over 700000
Faar, eller omtrent Halvdelen af Landets samlede Antal. Nærmest
disse staar Nordland med 126,404, medens Smaalenene og Akershus kun
har 13146 og 20480 og de mægtige Amter Hedemarkens og Christians
har 72455 og 74928. Faaravlen er i disse Amter betydelig indskrænket,
de havde i 1865 respektive 24.9, 37.4, 107,7 °S 127.0 Tusinde, altsaa
betydelig Nedgang. Faaravlen er for Landet i det Hele taget, med
hensyn til Dyrenes Antal gaaet tilbage i Aarene 1865—90, dels fordi
det efter Meierivæsenets Opsving i mange Landsdele findes fordelagtigere
at anvende Foderavlingen til Hornkvæg, dels fordi Husindustrien ikke
længere har samme Betydning, efterat Fabriktøier kan kjøbes billigere
end tidligere. Men uagtet Dyrenes Antal i Riget er aftaget med ca.
188,000 = ca. 17 pCt. er det samlede Udbytte af Faaravlen, paa Grund
af bedre Sted med Dyrene, antagelig større nu end i 1865.
Gjeten.
For dette Husdyr vides aldrig noget at være foretaget, for at
opnaa en høiere Udvikling eller Forædling. Gjeten holdes kun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
