Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- III. Husdyrbruget
- IV. Havedyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ladet udsprede Avlsdyr af forskjellige Racer og har vakt Interessen
for disse Husdyr i alle Landsdele. Importværdien af Æg, som i 1897
var ca. Kr. 1190.000, var i 1899 kun Kr. 553,000. Landet vil inden
kort Tid antagelig forsyne sig selv. Selskabet har i nogle Aar havt
et aarligt Statstilskud af Kr. 1000.
IV. Havedyrkning.
Af de historiske Beretninger om Folkets Kulturforhold og Levevis
fremgaar, at Havedyrkning har været kjendt før den Tid, om hvilken
vi har nogen sikker Kundskab. Haver omtales saavel i Sagnhistorien,
som i Sagaerne, ligesom Æbler (Yduns) nævnes i den nordiske
Mythologi*). Det siger sig dog selv, at Havedyrkningen langt frem igjennem
Tiden blev dreven paa en meget ufuldkommen Maade og kun havde
E
optaget et meget ringe Antal af Planter.
De første, som vides her i Landet at have drevet Havedyrkning
i nogen videre Udstrækning og paa nogenlunde rationel Maade, var
Munkene i de forskjellige Klostre, som efter Kristendommens Indførelse
efterhaanden blev oprettede. Derfra spredte denne Syssel sig videre
og blev lidt efterhvert optagen hos de større Grundeiere og formuende
Bymænd og indførtes i alle de derfor skikkede Bygder.
Ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede stod Havedyrkningen
vistnok endnu paa et meget lavt Trin, men den var dog i de af Naturen
mere begunstigede Bygder temmelig udbredt. Navnlig var Dyrkning af
Frugttrær og tildels Bærbuske, Ribs og Stikkelsbær den Gren af
Havebrug, som havde vundet Indgang, saavel i de sydlige og sydøstlige Amter,
som nogle Steder paa Vestlandet, Hardanger og Sogn og tildels
nordenfjelds, i enkelte Bygder ved Trondhjemsfjorden.
Kjøkkenvæxter og Prydplanter var lidet udbredt og de førstnævnte
var hos den store Mængde af Landbefolkningen nærsagt ukjendte i den
daglige Husholdning. Det gik ogsaa meget langsomt med Udbredelsen
af disse Væxter, de ansaaes nærmest som en Luxus, som kun de mere
Formuende kunde tillade sig, at deres Dyrkning og Anvendelse i det
daglige Kosthold kunde være økonomisk fordelagtig, synes først i den
senere Tid at være mere almindelig erkjendt.
*) Olafsen med Bistand af P. Nøvik: »Havebrug og Frugtavl i Norge i
Middelalderen«. Havedyrkningens Venner 1898.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0091.html
