- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
85

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Landbrugets Økonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»5

jævnlig været Klager over for stærk Udstykning, saavelsom fra andre
Hold Anbefaling for Udstykningen, som et Skridt henimod bedre
Dyrkning (Suhm Samlede Skrifter 6 D. Side 383. 1763).

Ogsaa Schweigaard udtaler sig derhen (Side 45) at om
Jordeien-doromene skulde forblive udelte, vilde ingen mærkelig Forøgelse i
Landbefolkningen kunne indtræde, uden ved ensidig Tilvæxt i
Hus-mandsfamiliernes Antal. Men Befolkningen er bedre grundet naar den
har sin Rod i en Selveierstand, endog med smaa Jordlodder, end naar
Antallet af Husmænd med og uden Jord bliver uforholdsmæssigt, da
Husmandsklassens Kaar i Almindelighed er ringere, end de smaa
Selv-eieres, naar disse ikke have en altfor uordentlig Husholdning. Han anser
det ikke ønskeligt, at enkelte sidde med store Jordgodser, medens den
store Masse frister Livet med en dyrt betalt Brugsret over smaa Jordstykker.

I disse Betragtninger maa man ganske vist til en vis Grad give
Schweigaard Medhold. Husmandsklassens Kaar var dengang (i første
Halvdel af her omhandlede Tidsrum) meget tarvelige, derom bærer
ogsaa Forarbeiderne for Loven om Husmandsvæsenet (24/9 1851) et
uforkasteligt Vidnesbyrd, medens den selveiende Smaabrugers Stilling
under det Standpunkt, hvorpaa Jordbruget dengang stod — mindre
Behov for Kontanter og mere hvilende paa det personlige Arbeide
var forholdsvis bedre stillet end i vor Tid. Erfaringen har nu noksom
vist, at den vel nedsatte Husmand er økonomisk bedre stillet end
Smaabrugeren, naar man gaar ud fra den rigtige Grund for en
Sammenligning, at begge er uden Formue, og altsaa skal bygge deres Økonomi
paa egen Dygtighed og Arbeidsevne.

Schweigaard synes ogsaa senere at være kommen til en anden
Anskuelse om Jordens Udstykning, idet han var Forslagsstiller for
Beslutningen til Lov af 9/b 1863, der tilsiger aasædesberettiget Arving
Adgang til at overtage Fædrenegaarden efter en »billig Taxt«, og

*



hvis Hensigt netop var at modarbeide Jordens Udstykning, ved Deling
mellem Arvinger.

Enhver vil imidlertid være enig i, at saalænge der er Anledning
til ved Nydyrkning at udvide det produktive Areal, saaledes, at der
ved Flid og Dygtighed kan tilveiebringes et tilstrækkeligt Grundlag for
to eller flere Familiers Økonomi, er der intet at indvende imod Deling.
Det er først naar denne gaar saa vidt, at der bliver et uforholdsmæssig
stort Antal Jordlodder, hvis Afkastning er utilstrækkelig til en Families
Underhold, eller at Familien nødvendigvis maa leve i trange Kaar man
kan sige, at Delingen gaar for vidt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free