Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Landbrugets Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»7
Areal Korn Beregnede Middels-Skyld
Poteter, Maal. Kjør. Mark.
1865 16,2 12,4 3,49
1875 l6>5 I2>6 3»4o
1890 15,1 11,4 3,25
For Aarene 1835—55 er Beregningen skeet efter Antallet af
matrikulerede Eiendomme, men for 1865—90 efter egentlige Jordbrug,
da Antallet af disse for de førstnævnte Aar ikke saa nøie kjendes.
Tallene viser, at Areal tilsaaet med Korn og Poteter er gaaet tilbage
med 1,4 Maal for hver Gaard, hvilket ikke er paafaldende, da her er
to samvirkende Aarsager, nemlig Korndyrkningens Indskrænkning med
22,575 Maal = 2 pCt., samtidigt, som Eiendomsdelingen er gaaet frem
Et lignende Forhold har fundet Sted for Husdyrene, beregnede
Kjør er i 1890 aftaget med 40,750 =: 2,4 pCt. I samme Tidsrum er
Antal af egentlige Jordbrug øget med 11,854 = 8,6 pCt.
Af denne Sammenligning sees, at i Aarene 1835—55 er Udvidelse
af den dyrkede Jord og Husdyrenes Antal gaaet hurtigere end
Udstykningen, uagtet Beregningen er skeet efter Tallet af samtlige matrikulerede
Brug. Dette antages dog i den Tid at have mindre Betydning, idet
Forskjellen mellem Antal af matrikulerede Eiendomme og egentlige
Jordbrug utvivlsomt var mindre da end senere.
Det tiltagende Antal af industrielle Anlæg af forskjellig Art, som
Træsliberier, Sag- og Høvlbrug, Teglværker o.s.v. har foranlediget en
stærk Udstykning, idet Arbeiderne ved disse gjerne har eget Hus og
Jord. Sandsynlighed taler tillige for, at Opdyrkning af ny Jord herefter
vil gaa langsommere end hidtil, dels fordi den mest bekvemt liggende
og lettest dyrkbare Jord, for en stor Del er optagen, det ligger nær,
at man tager det bedste og letteste først og tillige fordi Arbeidspriserne
ere betydeligt høiere, saaledes at Opdyrkning af Jord falder adskilligt
kostbar.
Derimod synes Udstykningen ikke at ville standse, tværtimod er
der snarere Grund til at antage, at den vil paaskyndes, hvortil ogsaa
vil bidrage enkelte offentlige Foranstaltninger fra den seneste Tid, som
Jordkjøbsfondet, der tilsigter at skabe en Mængde Smaabrug, om hvis
samfundsøkonomiske Gavnlighed der vel kan være delte Meninger.
Hovedsagen er imidlertid ikke her at finde et Middeltal for Riget,
men hvorvidt der af Landets Jordbrug er et forholdsvis stort Antal af
saa ringe Størrelse, at de ikke kan forudsættes at yde den for en
Families Underhold nødvendige Produktion. Vi hidsætter en Oversigt
over Eiendomme af forskjellig Størrelse i Aarene 1819—70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
