Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Landbrugets Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9i —
Det er heraf indlysende, at der ikke kan siges, saa mange Maal
Jord bør hver Mand have, Delingen maa rette sig efter de paa hvert
Sted raadende Forhold. Som almengyldig Regel kan alene opstilles,
at Jorden ikke maa deles saa vidt, at der bliver et uforholdsmæssigt
Antal Jordlodder, som er for smaa til at yde den for en Families
Underhold nødvendige Produktion. Ethvert jordbrugende Folk, som
tillader, at Udstykningen overskrider denne Grændse, gaar økonomisk
Nedgang imøde.
Vistnok baade kan og bør der være et Antal Jordlodder, som er
for smaa til at danne selvstændige Jordbrug, idet en Del af Befolkningen,
som hovedsagelig finder sit Ophold ved Arbeide hos andre, ved
Binæringer, Haand værk o. 1. gjerne bør have eget Hus og Grund. Men
dersom der blandt de Eiendomme, hvis Besiddere søger sit Ophold ved
Arbeide paa egen Jord, bliver et større Antal, som falder under den
antydede Grændse, da er Udstykningen gaaet for vidt. Hvad vi ønsker
er, at der altid maa være et tilstrækkeligt Antal Eiendomme, der giver
Eieren ikke alene »det daglige Brød« i snever Forstand, men hvis
Afkastning, foruden at bestride de af Samfundsordningen flydende
Udgifter, levner Eieren saa megen Fritid fra det personlige Arbeide, at
han kan deltage i de offentlige og kommunale Hverv, som er Følge af
en fri Forfatning, uden at dette Offer af Tid og Arbeide paafører ham
ekonomiske Vanskeligheder.
Gaardens Afkastning maa foruden det egentlige Levebrød for
Eieren og Familie, yde nødvendige Midler for en fremadskridende Drift
og for de af Samfundsordenen flydende Udgifter, og være saavidt
rundelig, at Gaardbrugeren kan taale et Misvæxtaar eller et andet Uheld,
uden at hans økonomiske Stilling kommer i Fare.
Den yderste Deling fyldestgjør ikke disse Fordringer, den kræver
af Manden den yderste Arbeidsomhed og tilsteder ingen Udgifter
udenfor det nødvendigste, hindrer Fremskridt og lader Befolkningen leve i
knappe Kaar. Ønskeligt, at man her i Landet vil være opmærksom paa
denne Sag og vogte sig for at gaa for vidt.
Et ordnet Sædskifte var i den første Halvdel af det her
omhandlede Tidsrum ikke almindeligt i vort Land. Saalænge der kun var
Tale om Dyrkning af Korn og Poteter og i enkelte andre Landsdele
et Par andre Planter, som Lin, og i de sydøstlige og oplandske Amter
lidt Bønner (Smaalenene) og Erter (Smaalenene, Akershus, Oplandsamterne,
Buskerud og Jarlsberg) var det Regelen, at al den dyrkede Agerjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
