- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
93

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Landbrugets Økonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 93 "

i Poteter med Gjodsel, 2 Byg, 3 Blandkorn, 4 Erter, 5 Blandkorn>
6 Brak, 7 Rug, 8— 11 Eng. Paa Hadeland, hvor Byg blev dyrket i
stor Mængde, hostedes ofte Byg i 5 å 6 Aar i Rad efter en Gjodsling.

I Braklandet blev undertiden om Vaaren saaet Vikker og Havre>
som høstedes grønne til Foder, hvorefter Jorden blev arbeidet og gjodslet
og saaet om Hosten med Rug, eller kommende Vaar med Byg. Ogsaa
i Smaalenene og Akershus saavelsom Xordenfjelds brugtes Plantevexling,
der undergik storre og mindre Tillempninger efter hvert som
Engdyrkningen blev mere almindelig. I Jarlsberg virkede tildels
Landbrugsskolens Exempel til Efterligning og Ændringer i den tidligere almindelige

Brugs maade.

Langsomst gik det paa Vestlandet, hvor Engkulturen langt senere

fik nogen Udbredelse, og tildels endnu er i sin Barndom, en naturlig
Folge af den dyrkede Jords forholdsvis ringe Udstrækning, der gjorde
det nødvendigt, at den storste Del blev brugt til Korn og Poteter,
medens den naturlige Eng i mange Bygder, ved det for Græsvæxt
gunstige Klima, gav gode Avlinger. I den senere Tid da fuldkomnere
Kommunikationer har gjort Kornforsyning udenfra betydelig lettere, er
man mindre end for afhængig af egen Avling.

I Aarene 50 kom et afgjørende Omslag i vort Landbrug til
Gjennembrud, idet Husdyrbruget blev anvist en mere fremtrædende
Plads i vort Folks Okonomi. Fra at være den underordnede Gren af
Landmandens Bedrift, blev det mere og mere betragtet som Hovedsag
og det er klart, at Forandringen maatte bygges paa en udvidet Dyrkning
af Fodervæxter, og en dertil svarende Fordeling af Jorden mellem disse
og Korngruppens Væxter. Dette har ført til at fleraarig Eng er bleven
almindelig i de fleste Landsdele, Rodfrugter, (Turnips o. fl.) er tildels
optagne i Skiftet og Fodervæxterne optager nu, af det aarlig afhøstede
Areal ca. 76.3 pCt., medens Korn og Poteter optager ca. 23.7 pCt.
Af Fodervæxterne optager dyrkede Væxter omtrent 38.47 pCt. og
naturlig Eng 37,74 altsaa optager dog Fodervæxterne ca. 16 pCt. mere
af den dyrkede Jord, end Korn og Poteter tilsammen.

De i vort Land dyrkede Fodervæxter er hovedsagelig Engplanter,
fornemlig Timothei og Kløver, andre Væxter har kun forholdsvis ringe
Udbredelse og det synes som Rodfrugterne i den seneste Tid, paa
Grund af høie Arbeidspriser og Vanskeligheden ved at tilveiebringe
det nødvendige Haandarbeide, snarere er gaaet tilbage end frem.
Den væsentlige Forandring i Sædskiftet, som er en Folge af denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free