Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Landbrugsundervisningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole, indtil en ny Læreanstalt i 1895 traadte i Virksomhed paa Mære
i Sparbu, som Amtet havde kjøbt.
Nordlands Amt oprettede 1854 en Landbrugsskole paa Sjøvik
i Alstadhoug, den blev i 1858 flyttet til Bodø, i 1864 til Melbo i
Hadsel og blev nedlagt 1870. I 1889 besluttedes Oprettelse af en ny
Skole. Amtet kjøbte den betydelige Eiendom Bodø Gaard og da Staten
indgik paa at udrede de aarlige løbende Udgifter, mod, at Amtet
stillede den bebyggede Gaard til Skolens Disposition, blev Læreanstalten
der sat i Virksomhed fra 1ste Januar 1893.
Af Ovenstaaende sees, at vort Land i Aarene 1844—70 havde
mange Landbrugsskoler, en i hvert Amt, søndenfra til og med
Nordand, og Smaalenene havde en Tid 3 Skoler. Ved Oprettelsen af disse
Skoler blev det betragtet som selvsagt, at der skulde undervises baade
i boglig Kundskab og i Landbrugets praktiske Udøvelse, derfor var
Skolerne altid sat i Forbindelse med et Jordbrug, dels paa Eiendomme,
som for dette Øiemed var kjøbt af vedkommende Amt, dels kunde en
privat Eier modtage Skolen paa sin Eiendom, idet han undertiden
selv fungerede som Bestyrer. I enkelte Tilfælde forpagtede Amtet
Skolegaard.
Den Maade, hvorpaa dette Forhold blev ordnet, viste sig at have
ikke ringe Indflydelse paa Skolens Trivsel, de Læreanstalter, som var
grundlagte paa Amtets egen Gaard havde en sikrere og bedre Stilling
og arbeidede i det Hele under gunstigere Vilkaar, det var lettere at
ordne Gaardsdriften og det hele Udstyr overensstemmende med
Undervisningens Krav, end naar der skulde arbeides paa leiet Grund, hvor
man gjerne vilde begrændse Udgifterne til det mindst mulige, og Skolen
oftest fik nøies med et »hjælpe sig som man kan« System, der altid
medfører Vanskeligheder og Ufuldkommenhed.
Hvor Gaardens Eier tillige var Skolens Bestyrer kunde det dog
ofte gaa meget godt, idet Gaardsdriften da almindeligvis blev lempet
nogenlunde efter Undervisningens Krav, men hvor Eieren intet havde
med Skolen at skaffe, stod Interesserne ikke sjelden mod hverandre til
Skade for Undervisningen.
Der blev forøvrigt lagt adskillig Vegt paa, at Undervisningen i
praktisk Landbrug med alle dertil hørende Arbeider blev skjænket
tilbørlig Opmærksomhed.
En af de største Vanskeligheder, som den begyndende
Landbrugsundervisning havde at kjæmpe med, var Mangel paa Lærerkræfter.
Agronomisk Uddannelse var dengang sjelden her i Landet og maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
