Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Landbrugsundervisningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erhverves ved udenlandske Læreanstalter. Denne Mangel og deraf
følgende Ulemper fremhæves flere Steder i de officielle Aktstykker
(Næringskomiteen No. 2 1839, St. Fh. Side 398, Dept. f. Indre
Foredrag 17de April 1850, St. Fh. 1 D 1851 Side 95, Dept. Indst.
31te Decbr. 1853, Kgl. Prp. 18de Jan. 1854 o. fl.). Budgetkomiteens
Indstilling af 25de Mai 1851 (St. Fh. 7 D Side 199), udtaler, »at
Landbrugsskolerne vistnok havde stiftet Gavn, men det tør ogsaa med
Bestemthed antages, at dette langtfra ikke har været Tilfældet i den
Udstrækning, som vilde være skeet om man havde gaat den omvendte
Vei, nemlig først oprettet den her omhandlede høiere Læreanstalt,
hvorfra man kunde have samlet saavel theoretiske som praktiske Kræfter,
hvilke man visselig, paa enkelte Undtagelser nær, i altfor mærkelig
Grad manglede, da Lærerposterne ved Landbrugsskolerne skulde
besættes.« Her peger Komiteen ligefrem paa det Misgreb, som blev
gjort i 1842, da man foranledigede Oprettelse af en Række
Læreanstalter, hvortil der aabenbart ikke fandtes tilstrækkelig forberedte
Mænd til at optræde som Lærere.
En ligefrem Følge af den raadende Mangel paa duelige Lærere
var, at Undervisningen vel ikke blev hvad den ønskeligvis burde have
været. Det blev ofte paastaaet — om med Rette eller Urette lader
vi uafgjort — at Undervisningen altfor ofte havde Præget af Lærdomme,
som var erhvervet i fremmed Land og under fremmede Forudsætninger,
men blev meddelt uden den ønskelige Tillempning for det norske
Landbrugs Behov. Der opstod blandt den jordbrugende Befolkning
Misnøie med Undervisningen og Mistro til al Videnskab — »Theori er
kun Regler som ikke holder Stik i Praxis« — hvilket havde til Følge,
at Skolerne blev lidet anseede, da de ikke ydede, hvad man havde
ventet.
For nogle Skoler var dette vistnok berettiget, men oftest beroede
Misnøien maaske paa en misforstaaet Opfatning af Skolens Opgave og
Virksomhed. Der blev ikke sjelden fordret, at Skolen skulde uddanne
fuldt færdige praktiske Jordbrugere, men dette ligger aabenbart udenfor
Skolens Opgave, den kan alene give et forberedende Grundlag for den
videre Uddannelse i Erfaringens og Livets Skole.
Denne Betragtning af Skoleundervisningen førte til, at der ofte
blev stillet for store Forventninger til de unge Agronomer. De blev
sat paa Poster, passende for mere modne Mænd og naar de da — som
undertiden hændte — ikke formaaede at klare Stillingen, blev det
oftest udlagt til Skade for Skolen, som maatte bære Ansvaret for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
