- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
110

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Landbrugsundervisningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eleven ikke var tilstrækkelig udrustet med Kundskab. Der var tillige
Kræfter i Bevægelse, som søgte at gjøre klart, at Folkehøiskolerne, som
i Aarene 60 gjorde sit Indtog hos os, var langt nyttigere og bedre
Læreanstalter og derhos langt billigere. Disse tiltalte tillige
Ungdommen mere, de var anlagte paa en anden Maade, de stod ved sin
Letvinthed, der ikke krævede synderlig Møie i Modsætning til
Landbrugsskolen, der forudsætter mere baade aandelig og legemlig Anstrængelse
om noget ordentligt skal læres.

Folkehøiskolerne blev snart populære og Søgningen vendte sig
tildels fra Landbrugsskolerne. Samtidigt begyndte tillige en
Sparsomhedsretning inden Statens og Kommunernes Husholdning at blive
fremhævet som Hovedsag. Der var i mange Tilfælde med Styrke fremhævet,
at Landbrugsskolen var for kostbar i Forhold til den Nytte den stiftede,
disse Penge burde spares.

Der var vel tildels ogsaa rettet Angreb paa Skolerne, hvis
Ophavsmænd paa denne Maade søgte at erhverve Anseelse, og ad denne
Vei at bane sig Adgang til attraaede Stillinger og Indflydelse i det
offentlige Liv. Kort og godt, der var flere samvirkende Aarsager som
førte til Vanskeligheder for Landbrugsskolerne og havde til Følge, at
flere af dem blev nedlagte, saaledes, at der ved Landbrugsstyrelsens
Oprettelse 15de Oktober 1874, kun var 6 Skoler i Virksomhed,
nemlig i Smaalenene, Hedemarken, Christians, Stavanger, Søndre og Nordre
Bergenhus Amter.

Det stod fra først af klart for Landbrugsstyrelsen, at
Omkostningsspørgsmaalet var den store Vanskelighed, som hindrede Oprettelse af
nye Skoler, og stod som en stadig Fare for dem, som endnu var i
Virksomhed. I enkelte Amter, f. Ex. Akershus og Romsdal, var der i
1875—76 nogen Interesse for Oprettelse af nye Skoler, men dette
strandede paa Pengespørgsmaalet.

Under disse Omstændigheder søgte Landbrugsdirektoriatet at
forberede en Lettelse for Amterne og henledede i en Forestilling af 17de
November 1877[1] Side 18, Indredepartementets Opmærksomhed paa
en anden Ordning af det økonomiske Grundlag for Skolerne, hvorefter
der af Amterne alene skulde forlanges, at de stiller en for Skolens
Behov skikket Gaard til Disposition, men at Staten udreder alle med
Skolens Virksomhed forbundne aarlige Udgifter. Herved vilde
Direktoriatet opnaa, at det skulde falde lettere for Amterne at oprette Skoler


[1] Trykt som Manuskript.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free