- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
115

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Landbrugsundervisningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opkomst. Hvad der fornemlig synes strax at have tildraget sig hans
Opmærksomhed, var Nødvendigheden af Kommunikationsvæsenets
Udvikling og at Landbruget, som vor fornemste Næringsvei og egentlige
økonomiske Grundlag, maatte ophjælpes og bringes til en rigere
Afkastning. Det bedste Middel hertil fandt han i Udbredelse og
Kundskab om rationel Drift og satte derfor som sin første Opgave at lade
oprette en høiere Læreanstalt, som kunde blive et Hovedorgan for
agronomisk Videnskab og Uddannelse i vort Land.

Skolen traadte altsaa i Virksomhed 1ste Oktobr. 1859, under
Bestyrelse af Direktør Fredrik August Dahl. Der var fra Begyndelsen
3, senere 4 Lærere, nemlig Direktøren i Jordbrug, Oluf Johan
Gudbrand Thesen
i Husdyrbrug og David Frederik Brunius i Kemi,
hvortil kom en Extralærer (Forstkandidat Wilhelm Fleischer Selmer)
i Botanik og Skovbrug.

Læreanstalten havde en Tidlang stærk Søgning, men
efterhaanden aftog denne og der hørtes tildels Meninger, at Læreanstalten ikke
præsterede, hvad man havde ventet. Denne Misstemning mod Skolen
fik et Udtryk i Komitéindstillingen til Skolens Budget, Storthinget 1869,
hvori der blev fremsat adskillige Bemærkninger, saavel om
Undervisningen, som om Driften af Skolens Jordbrug og forskjellige Reformer
blev bragt i Forslag navnlig i Hensigt at formindske Udgifterne og
begrændse Undervisningen. Desuden fremkom et Forslag om, at
Regjeringen skulde anmodes om at forberede Skolens Nedlæggelse, eller
Overgang til privat Indretning.

Disse Forandringer vandt dog ikke Tilslutning i Storthinget, som
derimod bifaldt et Forslag af Johan Sverdrup: »Regjeringen anmodes
tillige om, i Forbindelse med Forelæggelserne om Skolen, at tilstille
næste Storthing et Forslag til Omdannelse af Skolen saaledes, at den
kommer til at bestaa af to Afdelinger, en med to-aarigt og en med et
tre-aarigt Kursus, dog uden forøgt Udgift for Statskassen«.

Dette Forslag var motiveret ved, at Tal. troede, at Undervisningen
nu gik for vidt i videnskabelig Henseende for den store Mængde at
unge Mænd, der her kunde paaregnes som Elever, medens en Deling,
som antydet, burde give et Valg. Det var Tanken, at den to-aaarige
Afdelings Undervisning i Omfang ikke skulde staa fuldt ud ved Siden
af den tidligere, medens den tre-aarige skulde gaa endnu noget videre.
Dette var tilsigtet at passe for almindelige Landmænd, og for offentlige
Funktionærer og Lærere, og Bestyrere af større Eiendomme. Dette
Forslag gik altsaa i modsat Retning af Komiteens Indstilling, men blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free