- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
119

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Bestyrelsen af de offentlige Foretagender til Landbrugets Fremme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— ii9 —

Velvære, strax var opmærksom paa, at Landbrugets Fremskridt var en
af de betydeligste Opgaver for det nye Departements Virksomhed.

Hans praktisk anlagte Natur lod ham snart erkjende, at den første
Betingelse for Fremskridt i økonomisk Udvikling, var Udbredelse af
Kundskab og at tilveiebringe lettere Samfærdselsmidler. Han lod
ud-arbeide en omfattende Plan for Landets Kommunikationsvæsen,
Veibygningen begyndte med Kraft og de første Telegraf li nier kom snart i
Virksomhed.

For direkte Ophjælp af Landbruget forstod han, at der maatte
udspredes Kundskab om rationelt Brug, men at en af de største
Vanskeligheder var Mangel paa Lærere, der havde til Følge, at
Landbrugsskolerne, som da var i sin Begyndelse, kun ufuldkomment magtede sin
Opgave.

Han optog derfor med Kraft Arbeidet for Oprettelse af en høiere
Læreanstalt for Uddannelse af Lærere og Funktionærer for den
offentlige Tjeneste, hvilket ledede til Storthingets Beslutning i 1854 om
Oprettelse af den høiere Landbrugsskole i Aas. Samtidigt, som man
arbeidede for Undervisningen, fandtes det dog tillige nødvendigt, at
sætte i Virksomhed Kræfter, som kunde optage Arbeidet uden lange
Forberedelser og nytte den Interesse, som omkring Aaret 1850 var
oppe blandt Landmændene, og veilede til Fremskridt i den daglige Drift.

I denne Hensigt begyndte man at ansætte reisende Agronomer.
Tidligere havde Departementet i enkelte Anliggender søgt Raad og
Bistand hos Privatmænd, der antoges at besidde særskilt Kyndighed,
men efterhvert, som den offentlige Virksomhed til Landbrugets Fremme
udvidedes, strakte dette ikke til. For at skaffe Departementet kyndige
Raadgivere, Tilsynsmænd ved Landbrugsundervisningen og Veiledere
for Jordbrugerne, bevilgede Storthinget 1854 aarlig i Budgetterminen
3000 Spd. til Løn og Reiseudgifter for reisende Agronomer.

Foruden den antydede Virksomhed, som Raadgivere og Veiledere
var det tillige Hensigten ved deres Bistand at organisere en ordnet
agronomisk Virksomhed, idet man tænkte sig ansat Agronomer i
Amternes Tjeneste, til hvis Løn Staten skulde bidrage og som skulde staa
under Statsagronomernes Tilsyn og Ledelse, hvorved man tænkte at
opnaa Planmæssighed og Fremgang i Arbeidet, ligesom Statsagronomen
ved Bistand af Distriktsagronomer kunde overkomme Ledelsen i større
Distrikter.

Efterat der, som anført, var bevilget Midler, blev der fra iste

o

Marts 1855 ai"*sat 3 Agronomer Johan Lindeqvist. Gustaf Ahlström

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free