- Project Runeberg -  Det norske Landbrugs Udvikling i den senere tid af J(onas) Smitt /
21

(1902) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engdyrkningens Udvidelse - Forandring i Brugsmaaden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvorvidt Nydyrkning er skeet paa Bekostning af den
tidligere naturlige Eng kan ikke oplyses, men under Hensyn
til de om Jorddyrkningslaan indkomne Arbeidsplaner er der
Grund til at antage, at en stor Del er optagen fra tidligere
ikke afhøstet Mark.

Den Forandring i Brugsmaaden, som kan være
foregaaet i 5-Aaret fremgaar i det væsentlige af ovenstaaende
Oplysninger, og bestaar neppe i andet, end den omtalte
Indskrænkning af Korn og Udvidelse af det Fodervæxterne
tildelte Areal.

Ny Kulturplanter er ikke optagne til Dyrkning, eller
i nævneværdig Mængde indførte i Brugssystemet. I Aarene
1894—98 viste der sig en ikke ringe Interesse for Dyrkning
af Sukkerroer, og der var maaske en og anden Landmand,
som nærede Forhaabninger om, at denne Plante med Fordel
kunde dyrkes hos os. Der blev paa forskjellige Steder
foretaget Dyrkningsforsøg, saaledes i Asker, paa Toten og i
Smaalenene, men det viste sig, at Roen er for usikker,
ligesom vort Landbrug mangler flere Betingelser for med Held
at optage denne Kultur[1]. De betydeligste Vanskeligheder
for Roekultur hos os, ligger i den dyrkede Jords spredte
Beliggenhed, saaledes, at det til en lønnende Sysselssettelse
for en Sukkerfabrik nødvendige Raamaterial, oftest maatte
samles fra saa store Distrikter, at Transporten vllde blive for
kostbar.

Den største Transportlængde er ca. 4 à 6 km. med
Hest, eller 20 km. med Jernbane og paa et saadant Omraade
er det vanskeligt at finde et Areal dyrket Jord, tilstrækkeligt
til at producere mindst 25 Millioner kg. Roer, som kræves
for en Sukkerfabrik, og tillige har Plads for de andre
Kulturplanter, som maa indgaa i et ordnet Sædskifte. Selv om
man vil gaa ud fra en hos os meget gunstig Avling, 3000
kg. pr. Maal, maatte 8300 Maal besættes med Roer og for
et 8-aarigt Sædskifte, med et Aars Roer, betegner dette et
samlet Areal 66 400 Maal, eller med 6-aarigt Skifte 49 800
Maal. Et saadant Areal sammentrængt paa et lidet Omraade,
som her spørges om, findes kun paa meget faa Steder, om
det overhovedet findes i vort Land.

Da Roerne kræver særdeles meget Haandarbeide, vilde
Arbeidsforholdene hos os antagelig lægge næsten uoverstigelige
Hindringer iveien. Da denne Kultur tillige under vort Klima
synes at være meget usikker, vilde det være voveligt at
anlægge saa betydelig Kapital, 1 à 1,2 Mill. Kr. som en


[1] Herom henvises til Tidsskrift for det norske Landbrug 1896, Side 345.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr20/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free