- Project Runeberg -  Det norske Landbrugs Udvikling i den senere tid af J(onas) Smitt /
59

(1902) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundeiendommens Udstykning - Arbeidspriserne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Fortjeneste, at der bliver lidet tilovers til Underhold
for ham og bans Familie.

HusmandsVsesenets Tilbagegang er ganske vist uheldig
baade for Arbeider og Arbeidsgiver, men Landbrugets Ar-
beiderforhold kan ordnes i andre Former, som ville fyldest-
gjore begge Parters Interesser og blive til gjensidigt Gavn.
Herved taenker vi os et ordnet Forpagtningssystem, hvorved
Betingelseme i Et og Alt overlades til fri Overenskomst, og
Enhver saaledes kan ordne sig paa den Maade, som efter
bans eget Skjon passer for bans Stilling. Der vil antagelig
ad denne Vei kunne findes en Ordning, som vil berede Ar-
beiderne en lykkeligere okonomisk Tilvaerelse, end den lose
Dagarbeiders og bedre end den baardt gjaeldbundne Smaa-
brugers.

Arbeidspriserne har under bele 5-Aaret boldt sig
hoie, og Gaardbrugerne bar bavt vanskeligt at faa den for
Gaardsdriften nodvendige Arbeidsbjselp. Der bar bele Tiden
vist sig en stserk Tilstromning af Arbeidere til Byerne, navn-
lig til Kristiania. I de storre Byer var der under de saa-
kaldte »gode Tider«, fornemlig i Aarene 1898 og 99 en
meget betydelig Virksombed i mange Retninger. Forretnings-
livet arbeidede under gode Vilkaar, Industrien bavde fuldt
op at gjore, aeldre Forretninger udvidedes og nye Anlaeg blev
ivaerksatte, Bygningsvaesenet florerede. Selvfolgelig var der
under disse Forbold Brug for megen Arbeidskraft. Dertil
kom, at Opboldet i Byen med sit raskere pulserende Liv og
storre Anledning til Afvexling bavde Tillokkelse for mange.

Da Arbeidslonnen i Byen under denne opdrevne Virk-
sombed var boiere end vanligt, var det ganske ligetil, at
Landdistrikternes Arbeidere troede at kunne gjore Lykke
ved at flytte til Byen, og saa flyttede man, i mange, maaske
de fleste Tilfaelde uden nogen egentlig Beregning om, bvor-
vidt de forventede Fordele virkeHg er paa Byopboldets Side.
Man var oftest neppe tilstrgekkelig opmaerksom paa, at By-
livet medforer saa mange Udgifter, som Landlivet ikke kjen-
der, at naar Aaret er omme, vil Byarbeidernes okonomiske
Opgj0r oftest stille sig mindre gunstigt end for bans KoUega
paa Landet.

Ved siden af denne Flytning til Byerne bar ogsaa
andre Omstaendigbeder, som oftentlige Arbeider o. s. v. bi-
draget til boie Arbeidspriser.

Storre Ulempe end de boie Priser bar der dog ligget
i Vanskeligbeden ved overbovedet at faa fat paa den nod-
vendige Arbeidsbjaelp. Der bortes fra flere Bygder, navnlig
i 1898 og 99, at mange Landmaend ikke kunde faa Gaar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr20/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free