Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det bestemmende Gnindlag for Landmandens Virksom-
hed, hvorpaa bans 0konomi tilsidst bygges, er egendig den
dyrkede Jords Anvendelse, eller dens Fordeling mellem de
to Hovedgrupper af Kulturplanter — Korn og Poteter paa
den ene Side og Fodervaexteme paa den anden. Allerede
for omkring et halvt Aarhundrede siden begyndte den Op-
fatning at komme- til Gjennembrud hos den norske Gaard-
bnigerstand, at Husdyrbruget maatte vaere den sikkreste og
derfor den vigtigste Gren af vort Landbrug. Saetningen
»Engen er Agerens Moder« som tilhorte vort tidligere
Landbrug og betegner den da raadende Opfatning, at et vel-
drevet Eng- og Husdyrbrug var Betingelsen for den Tids
Hovedsag, en l0nnende Komdyrkning aflostes af en anden
Betragtning, som fik Udtryk i Saetningen: »Det er afHus-
dyrbruget Landmanden skal vente sin meste Ind-
t8egt.« Dette vil m. a. Ord sige Dyrkning af Fodervaexter
og disses Nyttiggjoren ved Husdyrene bor vaere den norske
Landmands Hovedopgave.
Efterat denne aendrede Anskuen af vort Landbrug&
okonomiske Betingelser var kommen til Gjennembrud i Aa-
rene 50, sees i Overensstemmelse dermed i 1865, en Stands
i den tidligere staerke Udvidelse af Komdyrkningen, medens
Fodervaexteme blev skjaenket en tidligere ukjendt Opmaerk-
somhed. Saedskiftet blev ordnet med Eng og tildels Rod-
frugter som bestemt Led i Plantevexlingen.
Efterat der i nogen Tid kun var kommen tilsyne ringe
Forandringer i Komdyrkningen, medens Engen stadigt blev
udvidet, efterhvert som mere Jord blev tagen under Dyrk-
ning, kom fra 1875 til 1890 en ligefrem Indskraenkning i
Komdyrkningen tilsyne, og denne Bevaegelse er senere fort-
sat, indtil Korngruppens Vaexter for Tiden kun indtager ca.
^/s af det aarlig afhostede Areal. Hvorvidt dette kan ansees
heldigt, eller om man er i Begreb med at gaa videre i
Komdyrkningens Begraendsning, end okonomisk berettiget^
er et Sporgsmaal hvis Losning vilde kraeve en langt videre-
gaaende Udredning, end ved naervaerende Anledning tilste-
deligt. Vi skulle her kun minde om, at det ikke kan vaere
uden Betaenkelighed at gjore vort Land mere afhaengigt af
fremmed Tilforsel, end Vilkaarene for vort Landbrugs 0k o-
nomiske Udvikling ligefrem kraever. — Dette Sporgsmaal
bar en Raekkevidde, som paakalder den staerkeste Opmaerk-
somhed og indebaerer et uafviseligt Krav til vore Landmaend,
om, at tage under Overveielse, hvorvidt det er klogt, eller
fra deres eget privatokonomiske Standpunkt seet, hensigts-
maessigt, at gaa videre i samme Retning, som hidtil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
