- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
3

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3

barhed. Hvert Aar ved Midtvinters Tid blotede (ofErede)
man til ham for Fred og gode Aaringer.

At ogsaa Havekultur, eller ialfald Frugtavl har
været kjendt, synes at fremgaa af Mythen om Yduns
Æbler.

Ifølge de Beretninger, som nu haves om den første
Tid, efterat Landet var bygget, synes Folket dengang
at have havt et Slags patriarkalsk Samfundsorden; hver
Familie eller Slægt havde et Overhoved eller en
Høvding, til hvem hele Slægten stod i et vist
Afhængigheds- eller Lydighedsforhold, og som øvede en ikke
ringe Myndighed over dens øvrige Medlemmer, saavel
som over dens Tyende og Slaver (Træle). Da
Nordmændene véd sin Indvandring tog i Besiddelse et
tidligere, sandsynligvis ubygget og udyrket Land, tilegnede
enhver af disse Æthøvdinger sig saameget Jord, som
for Slægtens Behov syntes ham passende. Han beholdt
en Del selv og delte Resten mellem de øvrige
Medlemmer af Ætten, dels til Eie, dels til Brug mod en vis
Afgift, alt eftersom det ifølge det nærmere eller fjernere
Forhold, hvori Vedkommende stod til Høvdingen, kunde
findes passende. Paa denne Maade opstod altsaa strax
to Klasser af Jordbrugere, nemlig de selvstændige
Eien-domsbesiddere eller Odeismænd, som kaldtes Haulder
og udgjorde Samfundets Aristokrati, og Leiglændinger,
der brugte og boede paa leiet Jord.

Efterhvert som Folketallet øgedes og Samfundet
udviklede sig, blev det nødvendigt at tage mere Jord
under Dyrkning og altsaa rydde øde Mark. Dette
foregik dels paa den Maade, at Folk flyttede ud og
uden Videre tog i Besiddelse Jord, der ved sin
Beliggenhed fjernt fra tidligere Bygder, ansaaes som herreløs,
dels derved at Folk, som ved Vikingefærd eller
Kjøbmandskab havde erhvervet Formue, kjøbte og dyrkede
ny Jord. Saavel disse, der havde kjøbt Jord (Kaup-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free