- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
8

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

rinde Folket red Godhed, Retfærdighed og Velvilje,
men Tidsalderen var i det Hele taget ikke synderlig
anlagt for at vise Mildhed, og det vidner om
Kjendskab til Folkets Opfatning og Tænkesæt, at han netop
valgte dette Middel til at kue de mægtige Mænds, med
hans Kongedømme lidet forenlige Uafhængighedsaand,
thi det var vistnok vanskeligt at give en norsk Haulds
Stolthed og Selvstændighedsfølelse et mere feleligt Knæk,
end det netop skete, ved at berøve ham hans Odel og
derved stille ham lige med de almindelige Bønder, over
hvem han havde været vant til at øve en betydelig
Indflydelse og at betragte som staaende under sig i
Rang og Værdighed. Naar Harald valgte at befæste
sit Herredømme med Strænghed, da var derfor dette
vistnok et af de virksomste Midler* som kunde bruges,
idet han derved ikke alene berøvede de mægtige Ætter
deres ansete Stilling i Samfundet, og derved svækkede
deres Modstandsevne, men formindskede ogsaa deres
Formue eller Indtægter, hvorved de tabte de materielle
Midler til at samle væbnede Folk, eller reise nogen
Modstand Paa samme Tid vandt han maaske mange
af de egentlige Bønder, der vistnok ikke altid fandt
sig saa vel under Hauldsvældet, medens de ventede sig
mere Uafhængighed under den umiddelbare Styrelse af
en Konge, som de vel i de færreste Tilfælde havde lige
i sin Nærhed.

Agerbrug har altsaa, allerede i Oldtiden været
den vigtigste Næringsvei, og i Overensstemmelse
dermed sees, at Sagnene almindelig beretter om gode eller
daarlige Aaringer, og mislige Aar eller deraf opstaaet
Mangel angives ofte som Aarsag til forskjellige
Begivenheder. Uheldige Aar blev almindelig anseet som
Virkninger af Gudernes Vrede mod hele Folket, eller
som Straf for enkelte mægtige Mænds Misgjerninger.
For at sikkre sig Gudernes Gunst, holdtes hver Vinter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbrug/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free