- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
20

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

man Bestemmelser, ikke alene Beskyttelse mod Tyveri,
men ogsaa mod uretmæssigt, øieblikkeligt Nyttebrug.
M. Gr. Tyvebalken Gap. 9 bestemmer: cøm Nogen
lægger sig under anden Mands Kjør og dier dem, da
haver den Mand ingen Bet paa sig.*

Om den Mængde Føde, som regnes for et Kvæg
eller Hest, haves ingen Oplysning, men sandsynligt er
det vel, at Fodringen har været knap. Derimod findes
Bestemmelser i den ældre Gulathingslov, Landsleie
Balken Cap. 3, om hvor meget Foder den Leiglænding
maa tage med sig, som farer fra Jorden, nemlig 1 Læs
Hø og 2 Læs Halm, som han maa have til Vaarfoder,
indtil hans Dyr er fremfødte. Hvad han behøvede
mere end dette, maatte han kjøbe. Det er dog
sandsynligt, at Fodringen var knap og som Følge deraf
Avdraatten ringe, men derom savnes Oplysninger.

Om Mælkens Brug sees intet specielt, det er dog
rimeligt, at den har været brugt i Husholdningen til
forsjellige Spiser, saavelsom til Drikke. Ligesaa
fremgaar det med Bestemthed af de gamle Love, at man
kjendte og brugte saavel Smør, som Ost. I den ældre
Gulathingslov, Thingbalken Cap. 2 bestemmes for
forsjellige Fylker, hvordan deres Thingmænd skulle
udrustes, saaledes f. Ex. fra Agde Fylke med 3 *S
Smør, Mel og en Øre Sølv. Af Rygia Fylke skulde
hver Thingmand have Smør og et Saald Mel. Der
tales ogsaa om sigtet Mel.

Det er noget, som falder af sig selv, at dette
Landbrug har været meget tarveligt. Noget Sædskifte findes
ikke omtalt, naar undtages, at M. L. Gulathingslov,
Landsleiebalken Cap. 9 paabyder, at en Fjerdedel af
Jorden skal ^ligge i Traad» (det er utilsaaet), at Fæet
kan gaa derpaa. Her menes utvivlsomt en Fjerdedel
af den dyrkede Jord, eller egentlig Agerjord, thi ellers
var det overflødigt at bemærke «utilsaaehi ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free