- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
38

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

anderledes i Fjeldbygderne og de vestlige Amter. Disse
havde idetheletaget bedre, eller oftest meget gode
Havnegange. Bygderne ligge tildels høit over Havet,
derfor er Kornavlen mindre sikker, hvilket alt
tilsammen bevirkede, at Fædriften her havde en ganske
anden Betydning, end i Fladbygderne. Fædriften var i
mange af disse Egne navnlig i Fjeldbygderne den
vigtigste Gren af Landhusholdningen. Der
produceredes Fedevarer og Slagtekvæg til Salg, medens en stor
Del af det til Befolkningens Behov nødvendige Korn
maatte kjøbes. Husdyrbruget gav dog heller ikke her
den Indtægt, som efter Forholdene burde været
paaregnet, thi ogsaa her var Vinterfodringen for knap.
Det blev betragtet som en Hovedsag at livnære saa
mange Dyr som muligt om Vinteren, for om Somme*
ren saa meget bedre at kunne nytte de rige
Havne-gange, hvor i Almindelighed det mangedobbelte Antal
Dyr kunde finde rigeligt Underhold. Hvorvel det
kan synes fristende at have en stor Besætning at slippe
i Fjeldhavnene, fører denne Methode dog ikke til det
gunstigste Resultat, thi der gaar altid en stor Del af
Havnetiden hen, før de ved Vinterens Sult og Nød
magrede Dyr kommer saavidt i Huld, at de formaa at
give nogen Avdraat, ligesom det er en velkjendt
Erfaring; at en om Vinteren sultfodret Ko, naar den
kommer paa Sommerhavn, ikke giver en saa værdifuld
Melk, som en velfodret

I de allerfleste Egne fandtes ikke andre Stammer
af Hornkvæg, end de i Landet oprindelig
hjemmehørende. Kun paa enkelte Steder, fornemlig i Smaalenene
og Jarlsberg Amter, fandtes paa nogle af de større
Gaarde (almindelig kaldt Herregaarde) indført hollandsk
Kvæg, men det havde ikke fundet stærk Udbredelse.
Jordbrugerne fandt, at det udenlandske Kvæg *hurtig
vanslægter og staar længere borte end norske Kreaturer».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free