- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
71

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

Vaaronnen før i Begyndelsen af Mai, i de heldigste
Egne eller i tidlige Aar, i de sidste Dage af April,
og Yaararbeidet maa være færdigt til Udgangen af
Mai, eller i de første Dage af Juni. Altsaa kun 7«
af den Tid til Vaararbeidet, som staar den skotske
Jordbruger til Raadighed, følgelig maa Arbeidsstyrken
være saa meget større i Forhold til Arealet. Den samme
Forsjel gjør sig gjældende for Høstarbeiderne. Denne
ujævne Fordeling af Arbeidet foraarsager den norske
Jordbruger store Vanskeligheder, som Folk i gunstigere
liggende Lande ikke kjende til. Man maa holde et
forholdsvis større Antal Arbeidere, Heste og Redskab,
for hvilke det til andre Aarstider kan være vanskeligt
at finde lønnende Sysselsætning, men sit Ophold maa
de dog have. Det kan derfor med Sikkerhed antages,
at Korndyrkningen hos os kræver væsentlig større
Arbeidsomkostninger end i de fleste andre Lande.

c. Jordens ringe naturlige Kraft og
utilstrækkelig Gj ødselforsyning. Et Blik paa vort
Lands geologiske Bygning viser, at store Dele optages
af de ældste Formationer, disse bestaar, som bekjendt,
hovedsagelig af Stenarter, der forvitre langsomt, er
fattige paa Plantenæring, og hvis Forvitring altsaa
kun yder Materialet til et tarveligt Jordsmon. Den,
som med opmærksomt Øie iagttager Plantevæxten paa
de Strækninger, der optages af yngre Jordlag, vil
forbauses over den Rigdom i Former og yppig Vext, som
her er almindelig, og paa en mærkelig Maade adskiller
sig fra de ældre Lags tarvelige Frembringelser. Paa
enkelte Steder, hvor de forskjellige Lags Grændser er
skarpt mærkbare f. Ex., hvor Grændsen dannes af en
Elv, er der rig Anledning til at iagttage dette Forhold*).

*) Særdeles karakteristisk fremstiller disse Forhold sig ved
Stokkeelven, der danner Grændsen mellem Vårdal og Biri
og falder i Mjøsen ved Gaarden Stokke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free