- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
79

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

Poteter, og da disse ikke optog mere end maaske
omtrent 10 pCt. af det dyrkede Areal, maatte altsaa hvert
Stykke Jord bære Korn flere Aar i Bad, før nogen
bredbladet Vext kom istedet. Nu er Forholdet
kommet derhen, at Engen paa mange Gaarde i de i denne
Henseende mindst fremskredne Distrikter indtager
omkring 60 å 70 pCt. af den dyrkede Jord og derover,
medens Korn, Poteter, Brak og Fodervexter
(Rodfrugter, Ghrønvikker o. s. v.) indtager Resten. Dette gjælder
fornemlig Smaalenene, Akershus, Jarlsberg og den syd.
ligere Del af Buskeruds Amter, saavelsom tildels
Bygderne omkring Trondhjemsfjorden.

I Smaalenene, Akershus og tildels Jarlsberg er det
meget almindeligt, at 1ste Aars Skifte deles mellem
Brak og Poteter eller Grønfoder, og at det næste Aar
bærer Rug eller Byg, eller begge disse Kornarter,
hvorhos der samtidig saaes Græsfrø, hvorefter følger Eng i
3—6 å 8 Aar. Derefter følger Havre og undertiden
Blandkorn. Her bliver altsaa 31/* Aarsskifte med Korn
og Poteter eller andre Rodfrugter.

I de oplandske Amters bedre Bygder, nemlig
Hedemarkens, Totens og Hadelands & Lands Fogderier
er Kornavl fremdeles stærkere dreven i Forhold til
Fodervexterne, end i de ovenfor nævnte Landsdele.
Det er endog temmelig almindeligt, at der i disse
Bygder bruges et 9aarigt Skifte saaledes: 1 Brak, 2 Rug.
3 og 4 Eng, 5 Byg, 6 Poteter, 7 Byg eller Blandkorn,
8 Erfor, 9 Blandkorn, altsaa et Brug, som stiller
temmelig store Fordringer til Jorden. Noget lignende
Brugsmaade, dog ikke sjelden med flere Græsaar, finder
Sted i de fleste Bygder omkring de to store oplandske
Indsjøer Mjøsen og Randsfjorden. Disse Bygder kan
taale denne Brugsmaade paa Grund af sin paa
mineralske Plantenæringsemner rige Jord, der for en stor
Del er opkommet af yngre (sibiriske) Lag med for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbrug/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free