- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
98

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

Østerdalen, ligeledes have meget gode Kvægstammer
ville disse forsyne de nærmestliggende Sletbygder.

I de senere Aar har man ogsaa, saavel i
Hallingdal og Valders, som Gudbrandsdalen og Østerdalen, i
ikke ringe Udstrækning, begyndt at forædle sit Kvæg
ved Hjælp af Oxer fra Telemarken. Uagtet
Tele-marksracen skiller sig noget fra hver af de andre
— ethvert af de store Dalforer har sine egne
Kvæg-former, der mer eller mindre skiller sig fra de
andre — vil det dog maaske være tvivlsomt om det
er fuldt berettiget at kalde denne Avl en Krydsning.
Her skal dog ikke anstilles nogen Undersøgelse af
dette Spørgsmaal, hvilket ikke heller har stor Be
tydning. Erfaring viser, at denne Avl lykkes, det
er Hovedsagen. Disse Kvægstammer - kan alle
henfores til Hovedformen Bjergkvæg og har adskilligt
tilfælles, dernæst er Naturforholdene, saavelsom de ved
Menneskets Brug og Behandling, for Dyrene bestemte
Livsbetingelser, saavidt ensartede, at Flytningen neppe
vil have nogen mærkbar Indflydelse paa Dyrenes
Former og Egenskaber. En temmelig udstrakt Brug af
Telemarksoxer i de andre Fjeldbygder, kai? derfor ikke
fra denne Side betragtet have nogen Betænkelighed.
Det synes ogsaa, saavidt Erfaringen endnu rækker, at
det lykkes godt og vinder Tilfredshed hos dem, der
har forsøgt Telemarksoxer som Forædlingsdyr.

Naar Telemarkskvæget flyttes ned i de frugtbare
Lavlandsbygder, synes det derimod tilbøieligt til at
undergaae Forandringer, Dyrene blive da ikke sjelden
adskilligt større og mere kjødrige. Ifald Opdrættet
ikke ledes med den bestemte Hensigt for Øie at
frembringe Mælkdyr, har Racen let for at tabe i
Mælkevne og gaa over til en rigere Udvikling af Kjød.
Der gives imidlertid ogsaa Exempler, som med stor
Styrke tyder paa, at det meget godt lader sig gjøre at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free