Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
værende Stammer ere faa og i Almindelighed ikke
synderlig udmærkede. Dette kan vistnok i nogen Mon
have bidraget til at svække Interessen for Racen.
Undersøges hvad der i den stærke Iver for
Ayr-shire-Baeens Udbredelse kunde ansees berettiget, maa
det beklages, at de foreliggende Oplysninger, hvorpaa
en Dom om denne Races Værd for os knnde bygges,
ikke ere hverken saa fuldstændige eller paalidelige som
ønskeligt Dens Fortrin er en bedre Kropform, altsaa
rigere Kjødproduktion, i Forening med en meget
respektabel Melkevne, hvortil kom en vis Evne til at
tilegne sig saavel grovt som finere Foder.
En Sammenligning med Telemarksracen synes dog
at give det Resultat, at denne ubetinget staar høiere
som Mælkdyr, relativ til Dyrenes Størrelse og den
Mængde Foder de fortære, derimod staa disse tilbage
i Slagtværdi. Den Landmand, som vil drive paa
Kjød-produktion og for hvem Mælken ikke er overveiende
Hovedsag, vil derfor vistnok finde sig tjent med
Ayr-shireracen. I det Nordenfjeldske synes det som om
Gaardbrugerne er tilfreds med Ayrshireracen, dog høres
ogsaa derfra, at Mange finde det norske Kvæg
fordelagtigere. I Bygderne omkring Stavanger er denne Race
ogsaa tildeels prøvet og med forsjellige Resultater.
De her til Landet indførte Stammer have tildels
undergaaet ikke saa ubetydelige Forandringer, det synes,
som om de fleste af dem efter nogen Tid tabe i Mælkevne.
De ved Krydsning af Ayrshire- og norske opelskede
Stammer ere ikke saaledes prøvede, under omhyggelig
Behandling og nøiagtigt Regnskabshold gjennem en
tilstrækkelig Tid, at der med afgjort Sikkerhed kan
fældes nogen Dom om dem, men den hidtil vundne
Erfaring synes ikke at indbyde til Krydsningsavl. Disse
Dyr blive omtrent af samme Størrelse som
Ayrshire-kvæget, men ikka saa gode Mælkere og flere Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
