- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
119

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119

nok at anse som for vort Land eiendommelig, eller
særegne norske Heste. Der er Grund til at formode, at
Fjordhesten gjennem eit meget langt Tidsrum har været
holdt ublandet, og temmelig uforandret, eller kun har
undergaaet ringe Forandrinder. Sammenlignes Fjordhesten
med den nuværende Islandske Hest, der nedstammer
fra norske Heste, som fra vort Lands Vestkyst blev
ført over til Island, dengang Landet blev bygget,
omtrent paa Kong Harald Haarfagres Tid, vil det
findes, at disse Hestes Former i det Væsentlige staa
hverandre meget nær. Den Islandske Hest er oftest
endnu mindre og uanseligere end Fjordhesten — en
sandsynlig Følge af de haarde Livsvilkaar, under hvilke
den i omtrent 1000 Aar har levet — men disse
Hestformer have meget tilfælles.

Det er altsaa sandsynligt, at Fjordhesten, i den
historiske Tid kun har undergaaet ringe Forandringer
og dette har ledet ind paa den Tanke, at den maaske
kan betragtes som den ældste Hestform i vort Land,
eller nærmest repræsenterer den med Mennesket
indvandrede Hest. Dog kan der paa den anden Side
opstilles den Formodning, at de indvandrende
Folkestammer, som kommende fra sydligere, frugtbarere Egne
have medbragt større og maaske især for Kidebrug
mere skikkede Heate, men at disse ved Ophold i
Kystog Fjorddistrikternes uveisomme Terrain, tarvelig
Næring og barske Naturforhold, har antaget den Størrelse
og Bygningspræg, som vi kjender.

Disse Spørgsmaal der vel nærmest have theoretisk
Interesse, skulle ikke her blive Gjenstand for nogen
nærmere Undersøgelse, her skal alene antydes, at der
neppe haves sikkre historiske Oplysninger, som med
Vished kunne godtgjøre, hvorvidt den ene eller, den
anden Form staa nærmest den oprindelige, eller kan

betragtes som den norske Hests egentlige Stamform.

i

l
i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free