Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
rigtig passende far mrske Farhold, hvilket beviser, at
Hingster med ganske lidt Blod ere bedre til
Land-racens Forædling end Fuldblodshingster.*
Dette ene Exempel paa, at en Hingst >med ganske
Udt Blod*, var et godt Avlsdyr, var tilstrækkeligt til at
omstøde det tidligere godkjendte Princip for Hestavlens
Ledelse. Dette bliver endmere paafaldende under
Hensyn til, hvad det egentlig var, som udmærkede denne
Hest. Den var efter Kjenderes Erklæring et udmærket
Dyr af rent gudbrandsdalsk Præg, og den viste sig som
Avlsdyr at have en stor Evne til at overdrage dette
Præg til sit Afkom. Det synes heraf at være liden
Sandsynlighed for, at denne Hest skylder det engelske
Blod sine udmærkede Egenskaber som Avlsdyr.
Imidlertid ledede dette til, at Ottenbyhingsten Zarif, af
blandet arabisk Blod, blev kjøbt for at anstille
Krydsningsforsøg. Dette faldt imidlertid ikke heldigt ud,
der faldt, saavidt vides, ikke et eneste udmærket
Afkom efter denne Hingst, og den har ikke efterladt
nogetsomhelst mærkbart Spor hos den norske Hestavl.
Der blev heller ikke for offentlig Regning kjøbt mere
end denne ene fremmede Hingst. Enhver Tanke om
Krydsning synes senere at være opgiven.
Her er givet en saavidt udførlig Fremstilling af
denne Tids Forhandlinger om Husdyravlen, og de
Principer, der burde følges ved Arbeidet for
Fremskridt, fordi de danner et Led i Udviklingen af denne
betydningsfulde Gren af vort Landbrug. Disse
Forhandlinger om Indførelsen og Udbredelsen af Ayrshireracen
og udenlandske Stamhingster, er egentlig den første
officielt fremkomne Brydning mellem de to i
Husdyrbruget stridende Retninger, Indavl og Krydsning,
hvorom der fast i alle Lande har været Meningsforsjel.
For Hestavlens Vedkommende synes Spørgsmaalet her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
