Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
værende mest karakteristiske Individer ere af ren Race,
og kun skylde de Livsvilkaar, hvorunder den nu i
Aarhundreder har levet, at den har modtaget
Forandringer, eller om der tillige er foretaget en Krydsning.
Denne Faarrace ansees i sit Hjemsted som ganske
fordelagtig. Den har en ganske god Kropform, en.
smuk og for Husbrug særdeles tjenlig Uld, dens
Slagtvægt gaar til 48 undertiden endog Uge til 72 ©. For
at prøve denne Race blev der i 1878 opstillet en
Stam-hjord paa 20 Dyr, paa Stene i Frosten.
Ligeledes findes i Ryfylke en Varietet af Faar,
almindelig kaldet Hvitingsøracen, formentlig
hjemmehørende paa Hvitingsøeme, den er noget større og mere
languldet end de almindelige Norske Faar, Hvor denne
Stamme oprindelig er bleven til er ikke kjendt, ikke
heller Hgner den med nogen Bestemthed nogen anden
os bekjendt Race. Dens Udseende leder dog nærmest
Tanken hen paa noget som ligner Cheviot, men denne
er meget ældre, end fra den første Tid Cheviotfaar
ifølge officielle Beretninger vides at være indførte
hertil, det er dog ikke usandsynligt, at Sømænd kan have
hjemført Cheviotfaar uden at derom haves Kundskab.
Søndenfjelds har man tildels, ialtfald enkeltvis, havt
fremmede Avlsdyr, som ere hidkomne dels under Navn af
»spanske« dels >engelske« Faar, uden at det nu er
muligt med Sikkerhed at oplyse, hvad det har været.
Der har ligeledes allerede fra lang Tid tilbage især i
Kystdistrikterne til forskjellige Tider været indfort
Avlsdyr af forskjellige Racer, uden at det nu er muligt at
have nogen Rede paa den Sag. At dette mest har
været Tilfælde i Kystdistrikterne er naturligt, da de
talrige Sømænd, som her have deres Hjem, ofte fra
deres Reiser til fremmede Lande have hjembragt
Avlsdyr. Til Smaalenene blev i Aarene 1820—30 eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
