- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
145

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

mod Racen ved sin Haardførhed synes vel skikket for
Kystdistrikternes strænge Klima

Blandt de fremmede Racer, som ere prøvede passer
vistnok Cheviot bedst for vort Behov, den er derfor
meget søgt og har fundet stærk’ Udbredelse i alle
Landsdele.

I de sydøstlige Amter, eller egentlig i de
søndenfjeldske Lavlande, synes Faaravlens Betydning i de
senere Aar aftagen. Det findes i disse Bygder
fordelagtigere at holde Hornkvæg, og Industriens Opkomst
har ladet Husfliden træde meget tilbage, saa at Brugen af
TJld til hjemmevirkede Tøier nu, sammenlignet med
tidligere, er meget liden, og Faarnes Tal er indskrænket.
I Fjeldbygderne har Faaravlen fremdeles en større
Betydning, og der arbeides ivrigt for Stammernes
Forbedring, væsentlig ved Hjælp af Cheviotracen.

De stærkeste Faaravlsdistrikter i vort Land er dog
de vestlandske Amter. Vestlandet egner sig for
Faaravl mere end nogen anden Del af Landet. Der findes
især i Fjorddistrikterne tilstrækkelige Havnegange for
et meget betydeligt Antal Dyr, og det milde
Vinterklima gjør, at de kunne ernære sig ude en længere Tid
af Aaret, end de kunne inde i Landet. Paa Øerne
bruges endog tildels at lade Faaret gaa ude hele Aaret.
Naar Faarne gaa saaledes ude om Vinteren, kaldes
de Udgangsfaar, det har tildels været antaget, at dette
skulde være en egen Race, men dette forholder sig ikke
saa. I Almindelighed holdes dog kun stærke Dyr ude,
de svagere ville oftest ikke kunne klare sig uden Husly.
I Almindelighed er det ogsaa nødvendigt at sørge for,
at der kan være Steder, hvor Dyrene kunne søge Ly
mod Veirets Barskhed. For at en 0 skal være
skikket for Udgangerfaar, er det det dejfor en
væsentlig Betingelse, at der foruden tilstrækkelig Havn, ogsaa
findes Berghamre og Hellere, hvor Dyrene kunne

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free