Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
finde Ly mod Vinterstormen. Det nytter ikke med
andre end haardføre Racer til dette Brug, saasom det
almindelige norske Kystfaar eller Blackfacedfaaret,
ligesom Cheviotracen ogsaa har vist sig brugbar. At Faa*
ret kan bjerge sig selv hele, eller den største Del af Aaret,
er en Sag af overordentlig Betydning for disse Egne,
hvor Foderavlen er knap og den dyrkede og dyrkbare
Jords ringe Udstrækning ofte ikke tilsteder nogen større
Udvidelse af Foderdyrkningen.
Paa Vestlandet er det Faaret og tildels Gjeten,
som giver det meste Slagt for Husholdningens
Forsyning med Kjødspiser. Faarskind bruges der tillige
meget til Klæder. Skindene blive da meget fint beredte
og bruges dels med Ulden paa, da Uldsiden vendes
ind, dels borttages Ulden.
I de trondhjemske Amter har Oxfordshireracen
tildels været brugt til Krydsning med de
hjemmehørende Stammer, hvilket har givet et Resultat, som har
vundet meget Bifald. Cheviotracen er dog ogsaa herr
ligesom i Nordlands Amt, ikke saa lidet udbredt.
Det egentlig norske Faar er lidet og ansees i
Almindelighed lidet fordelagtigt, det har dog gjennem
lange Tider været udsat for daarlig Behandling, og det
er sandsynligt, at det ved godt Stel inden føie Tid
vilde kunne udvikles til et for vore Forhold meget
passende Husdyr.
Gjeten holdes i et ikke ringe Antal i de fleste
Fjeldbygder, saavelsom i de vestlandske Fjorddistrikter.
Den er det eneste af de græsædende Husdyr, for hvis
Forædling intet vides at være gjort. Det synes snarere
som dette Dyr har været behandlet med et Slags
Ligegyldighed, man kunde næsten fristes til at sige
Bingeagt. En Tid aftog deres Tal betydeligt, maaske som
Følge af de i Lov om Jords Fredning af 16de Mai
1860 opstillede strenge Bestemmelser. I de senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
