- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
200

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

denne Lov, som tilsigtede at lette den
Aasædesberet-tigede Overtagelsen af sin Fædrene Gaard, har ikkø
formaaet at opfylde sin Bestemmelse, i nogen
nævneværdig Grad at modvirke Deling, thi denne har
vedblevet at gaa frem, og vedbliver dermed fremdeles.
Skal noget i denne Retning opnaaes, da maa der
virksommere Forholdsregler til. Noget maa her inden
føie Tid gjøres, om ikke en altfor stor Del af vor
Gaardbrugerstand skal synke ned til en social Stilling,
som er uforenlig med et frit Folks Bestaaen.

I nær Forbindelse med Delingen staar en Ordning
af Eiendomsforholdet, som kaldes Sameie og
Teig-blanding. Det var i tidligere Tider almindeligt, naar
en Gaard blev delt, at Jorden blev sat i Klasse
efter sin Godhed eller Værdi for Brug, De forsjellige
Stykker blev derpaa delt mellem Arvingerne, for at
enhver af dem skulde faa sin Del af den bedste og
mest veldyrkede Jord, ligesaavelsom af den simplere
og simpleste. Denne Fremgangsmaade frembragte
Teigblandingen, thi paa denne Maade lod det sig
ikke gjøre at give hver Arving et sammenhængende
Stykke. Undertiden foretrak man at oprette et
Sameie, idet Arvingerne fik sig overdraget Jorden som
Fælleseiendom og brugte den afvexlende, hver sit Aar,
Om f. Ex. To var Eiere af en Eng, saa brugte første
Aar A den østlige Halvdel og B den vestlige, og næste
Aar omvendt, eller ogsaa brugte A Engen iaar og B
næste Aar. Undertiden kunde i Udmark A eie Skoven
eller visse Træarter, og B Havnretten o. s. v. Sameiet
kan idetheletaget arte sig paa de forsjelligste Maader.

Naar Udskiftning efter den ældre Lovgivning
skulde ske, var det almindeligt, at der alene foregik
en Omregulering af Teigblandingen for ikke at
forurette Nogen, ved at give den ene bedre Jord end
den anden, men ved Lov af 12te Oktober 1857 blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free