- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
201

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

det bestemt, at enhver Grundeier, hvis Jord ligger i
Fællesskab er berettiget til at forlange Udskiftning og
saavidt muligt, at faa sin Jord i en sammenhængende
Strækning. Ifølge denne Lov har Udskiftningen senere
gaaet ganske rask fremad, men der staar endnu
særdeles meget tilbage at gjøre. For yderligere at lette
denne Keform blev der vedtaget ny Lov af 13de Marts
1882, hvorved Adgangen til Skifte fremmes.

Teigblandingon har, som Enhver vil kunne indse,
en stor Indflydelse paa Landbruget. En saaledes
søndersplittet Jord kan ikke bruges med fri Eaadighed,
thi den kan ikke indgjærdes eller fredes, Længden af
Grændserne for alle disse Smaalapper vilde gjøre
Gjerde-holdet altfor kostbart. Gjerde vilde desuden
vanskeliggjøre Brugen, idet Arbeidet da ikke kunde drives saa
nær Grændsen; det regnes nu ikke altid saa nøie, om
Arbeidsdyrene træde lidt over Grændsen, eller et Hjul
kommer lidt for langt, uaar kun ikke Plog eller Ljaa
kommer ind paa Naboens Grund. Teigene ere ofte
saa smaa, at om der var Gjerde, vilde dette
umuliggjøre Arbeide med Hest. Teigbrugeren kan altsaa
ikke frede sin Jord og kan derfor ikke heller bruge
den med fri Raadighed. Han er nødt til at holde sig
til den samme Brugsmaade, som er almindelig for hele
Grænden. At saa Vintersæd eller anlægge
Engdyrkning kan lidet nytte, fordi det i de Landsdele hvor
Teigblandingen er almindelig, er Skik at «slippe paa
Bøen* (havne paa Indmarkeu) baade Høst og Vaar,
og skal der gjerdes særskilt om Vintersædmarken,
bliver det for kostbart. Teigbrugeren er altsaa meget
afhængig i sin Drift, der sees endog Exempler paa,
at Eierne af saaledes delt Jord, ved Stemmeflerhed
afgjøre, om man nu skal begynde Slaat eller Skurd, eller
hvorvidt man idag skal fare paa Sjøen, eller arbeide
med Høbjergningen. Under saa bundne Forhold er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free