Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
finder sig i mange Savn og Anstrængelser for at klare
sine Afærer, som Eiendomsmænd, fremfor at tage en
Forpagtning. Det at sidde paa egen Grund har noget
særeget tillokkende, man føier sig mere sin egen
Herre, og for at kunne nyde denne Tilfredsstillelse
finder man sig hellere i et og andet Savn som Eier,
hvilket kunde undgaaes som nogenlunde gunstigt
nedsat Forpagter. At Forpagtervæsenet ikke vil trives hos
os har dog ogsaa mange andre Grunde. Gaardenes
ringe Størrelse lægger en mægtig Hindring i Veien
for Forpagtning, de større og bedre Eiendomme sættes
almindeligvis ikke bort paa denne Maade. Naar
Forpagtning skal svare Regning, maa Gaarden have en
rimelig Størrelse, thi ellers bliver Forpagternes
Indtægt, naar Afgiften er betalt, for liden at leve af. Om
der f. Ex. af en Gaard paa 100 Maal skal svares 4 Kr.
pr. Maal, medens den hele paaregnelige Afkastning
maaske udgjør 8 Kr., da faar Forpagteren kun 400
Kr., men om han paa samme Betingelser driver en
Gaard paa 1000 Maal, saa kan han paaregne 4000 Kr.
til sit Ophold.
Dernæst har Grundeierne maaske været tilbøielige
til at kræve store Afgifter, idet der oftest har været
forlangt omkring 5 pCt. af en ikke sjelden temmelig
høit beregnet Grundkapital. Naar Forpagteren da skal
svare alle paa Gaarden hvilende Udredsler og
vedligeholde Huse og Gjerder, kan han ikke klare sig uden
i enkelte, særdeles gunstige Tilfælde. Det er forøvigt
Noget som ligger i Sagens Natur, at hvor Jorden
bliver meget udstykket, der bliver heller ikke stort
Spørgsmaal efter Forpagtning, thi selve Udstykningen er en
Følge af, at der er et stort Antal af
Eiendomsberet-tigede, der selv ikke have anden Levevei end at drive
sin Jord. En Forpagterstand hører nærmest hjemme
i et Land, hvor Eiendommen for en større Del er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
