- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
246

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

kommende Fænomener, end til egentlig at give dem
nogen videnskabelig Forstaaelse.

Denne boglige Undervisning i Forbindelse med den
Øvelse og Indsigt, Eleven ved Deltagelse i Arbeidet
og Skolegaardens Drift, kunde erhverve i praktisk
Landbrug, var ganske vel skikket til at uddanne
brugbare Mænd efter Tidens Behov. Det viste sig derfor
ogsaa, at de Læreanstalter, hvor man var saa heldig at
have duelige Bestyrere og Lærere har uddannet mange
dygtige Landmænd, og udrettet særdeles meget til
Landbrugets Opkomst.

Den almindelige Ordning var altsaa, at der med
Skolen var forenet et Jordbrug, der egentlig var at
betragte som et Øvelsesfelt, eller et praktisk
Undervis-ningsaparat. Dette blev imidlertid tilveiebragt paa
forsjellige Maader. I nogle Tilfælde var det
Skolegaardens Eier, som mod et vist Tilskud af offentlige
Midler paatog sig at holde Skolen i Virksomhed, idet han,
om han dertil var skikket, selv fungerede som
Bestyrer, og undertiden tillige som Lærer, eller dertil
lønnede en, af de offentlige Autoriteter godkjendt Mand.
Undertiden havde Gaardens Eier personlig intet med
Skolen at bestille. I nogle Tilfælde blev Gaarden
forpagtet for Skolen. Endelig var der ogsaa nogle
Amter, som kjøbte Gaard for Skolens Brug og lod den
drive for Amtets Regning, eller overlod Bestyreren
Driften for egen Regning saaledes, at Gaardens Af
kastning udgjorde en Del af hans Løn.

Disse forskjellige Maader, hvorpaa Læreanstaltens
Forhold til Gaardsbruget var ordnet, havde en ikke
ringe Indflydelse paa dens Virksomhed og Forhold i
det Hele.

Hvor Gaarden eiedes af en privat Mand og blev
dreven for dennes Regning, kunde Læreanstaltens
Anlæg selvfølgelig ske med langt mindre Udgift, det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free