Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ß e il a a d e
74
li e q v e 111 ni c
hæg, værredakke hæg armetuvui
go-nagasast.
Sv. armestet.
Benaadning, s. armetæbme.
Benbrud, s. daftedogjujubme.
B en dr eier, s. davtevadne.
Bendreier arbeide, s.
davte-vadneinbarggo.
Benliud, s. gamas; Benhuden
om alle fire Renben, gamasgoddor.
BenkIteder, s. l,busak; 2, hvis
øverste Del er af Huden paa
Renfødderne, stigak; 3, af barket Skind,
sistegak; 4, Benklædernes øverste
Del, hittamak.
Sv. 1, brakkoh; 2, moukak; 3, hit—
temeh; med Strømper af
Renbælin-ger, kaisok; 5, helt af Skind, skinkek.
Benpibe, s. čeg.
Sv. niæcek.
Benrad, s. 1, raiskko; 2, ratto,
dafteratto.
Sv. rumbo.
Benvei, s. se Gjenvei.
Benytte, v. 1, adnet; det Græs
benyttes til Farve, dat rasse baidnon
adnujuvvu; 2, anestet, benytte
Jordens Goder med Maade, niuddag
mield ædnam burid anestet ; 3,
avka-stallat, altid benytter han sig
af’Lei-ligheden, ale son avkastalla.
Sv. i, adnet; 2, auketet.
Benyttelse, s. 1, adnem; 2,
ane-stæbme; 3, avkastallain.
Bengtles, v. adnustet, denne Bog
er benyttet nogle Gange, dat girje læ
adnustaddam soames have.
Benytte Ise, s. adnustæbme.
Benægte, v. biettalet, den ene
benægter hvad den anden bekræfter,
nubbe biettal maid nubbe duottan
sardno.
Sv. hitet.
Benægtelse, s. biettadæbme;
biettalæbme.
Benævne, v. namatet.
Sv. nammatet.
Benævnelse, s. namatæbme.
Beordre, v. i, ravvit; 2, goccot.
Sv. 1, travet; 2, koččot. „
Beordring, s. i, ravvim; 2,
gočcom.
Beplante, v. 1, gilvvet; 2,
barddet.
Beplantning, s. 1, gilvvem ; 2,
barddem.
Beplette, v. duolvadet.
Bep lellen. s. duolvadæbme.
Ber/vem, adj. 1, vuogas, en
beqvem Tid, Bolig, Materie, vuogas
aigge, viesso, avnas; 2, alkke, her
er del beqvemt at gaa, daggo læ
vuogas, alkke va33et. Anse for
be-qvem, i, vuogaset; vuogasavšet; 2,
alkaset. Tage sig det bei/vemt,
al-kastallat.
Sv. 1, sættes, en bet/vem Tid,
sættes aike; sættok, han er ber/vem
dertil, sættok le tassa; sættoges; 2,
vuokas; vuokok; 3, alkes, det er en
beqvem f’ei, alkes mannem le tokko;
4, julles, Crummelig,) en b<jqvem
Sko, julles gamag. f’ære beqvem,
sættet. Blive beqvem, aikot.
Beqvem t, adv. i, vuokkaset; 2,
alket.
Sv. 1, sættes-, sættokeslaka; 2.
alke; alket; 3, lo^et, gaa beqvemt.
lo|3et mannet.
Beqvemhed, s. 1, vuogasvuot:
2, alkkevuot.
Beqvemme sig til, v. i,
vuol-lanet, naar han med det Gode be
qvemmer siq til at bede om Tilgi
velse, go buri vuollan adnot
anda-gassi; 2, miedetet, jeg beqvemmedt
mig ikke dertil, im miedetam dasa
han synes ikke at ville beqvemmi
sig, i orro miedatallamen.
Sv. 1, mivvet, jeg beqvemmer mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
