Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
It c v a a g c n h e cl
89
Bevilge
B ev aag en h ed, s. 1, buörrevuo t;
2, buorremiella, han nærer
Bevaa-genhed for mig, buorrevuoda, buorre
miela munji adna; 3,
buorresawam-vuot.
Bevandret, adj. 1, harjanam,
han er vel bevandret med, i de
Forretninger, burist harjanam læ daid
fidnoidi; 2, oapes, bevandret i Sprog,
oapes gielaidi. Blive bevandret,
1, harjanet; harjanaddat; 2,
oappas-met. Gjøre bevandret, 1, harjetet;
2, oappasmattet.
Sv. 1, harjanam; 2, oppes. 1,
Harjanet; 2, oppasmovet. 1, Harjetet;
2, oppasmattet.
Bevandret hed, s. 1,
harjanæb-me; 2, oapesvuot.
Bev ant, adj. 1, vuokkai, bevant
og smidig, vuokkai ja lašmed; 2,
vuokkaiduvvum; 3, harjetuvvum; 4,
oappasmam. Gjøre bevant, 1,
vuok-kaidattet; 2, harjetet. Blive bevant,
1, vuokkaidet; 2, vuokkaiduvvat.
Bev ant hed, s. 1, vuokkaivuot;
2, harjatus.
Bevare, v.-^l, varjalet, Gud
bevare fra at gjöre det, Ibmel varjal
i dam dakkamest; 2, gaiccalet; 3,
vurk-kit, gid jerj kunde bevare det i
Iljertet! vare satisam vaibmoi
vurk-kit! 4, gattit.
Sv. 1, varjelet; 2, kattet; 3, varet.
Bevarer, s. 1, varjalægje; 2,
gaiccalægje; 3, vurkkijægje.
Bevaring, Bevaren, s. 1,
var-jalæbme; 2, gaiccalæbme; 3,
vurk-, kim.
B ev ar ing smidde l, s.
varja-I lam gaskoabme.
Bevaringssted, s.
varjalam-sagje.
Bevende, v. Bevendt, det er
. slet bevendt med ham, med hans
Sager, nævrre dille sust læ; nævrre
dillest læ; det er ikkuns ilde bevendt
med hans Helbred, nævrre læ su
diervasvuotta.
Bevidne, v. 1, duodastet; 2,
cælkket, jeg bevidnede ham min
For-nøielse, muo illom mon celkkim sunji.
Sv. tobdestet.
Bevidnelse, s. 1, duodastæbme;
2, duodaštus.
Bevidst, adj. 1, diedolas; 2,
diette; 3, dovdolas; 4, fuobmasægje,
Sjælen er sig bevidst, siello læ ječns
diette, fuobmasægje; være sig sin
Uskgldighed bevidst, duokkenes,
oa-medovdostes vigetesvuodas diettet;
5, dovdos, det Bevidste behøver jeg
ikke at skrive om, dam dovdos asse
im darbas eallet.
Sv. teteles.
Bevidst, adv. 1, diedola^at; 2,
dovdola^at.
Bevidsthed, s. 1, dovddo; 2,
dovddamvuot, naar Mennesket
sandser, fornemmer sig selv, det er Be•
vidsthed, goolmusječas aicca,
dovd-da, dat læ dovddamvuot; 3, dietto;
4, diettem, hvis Hjerte er trykket
af Bevidsthed om Synd, gæn vaibmo
suddo diettemest læ deddujuvvum; 5,
fuobmasæbme. Han gjorde det med
Bevidsthed, diedededin son dam
da-gai.
Sv. 1, tobdo; tobdom; 2, teto;
tetem.
Bevidstløs, adj. 1, dovdotæbme;
2, dovdakættai; 3, diedekættai; 4,
fuob-maskættai. Han er aldeles
bevidstløs, i diede dam ilme bagjelassis;
han var bevidstløs, i diettam dam
ilme. Gjøre bevidstløs, dovdotuttet.
Blive bevidstløs, dovdotuvvut.
Bevidstløst, adv. 1, dovdotes-,
2, dovdakættai-, 3, diedekættai lakkai.
Bevidstløshed, s. dovdotesvuot.
Bevilge, v. 1, miedetet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
