Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«ly
It 1 o il
V(ere bly, ugjot. Blive bly, ugjosmet.
Gjore b/y, ugjosmaltet. Opføre siy
M’J> ugjostaddat. Som ikke er bly,
ugjotæbme; hun er alt for lidet bly,
appar ugjotæbnie læ.
Sv. i, herdotebnie; 2,
argeslaka-saš. Opføre siy bly, 1, quossastallet;
2, mannastallot.
Bly, adv. \, ugjot; 2,
arggelak-kai. Ikke bly, ugjotæbmet;
ugjotes-lakkai.
Bly lied, s. \, ugjovuot; 2,
arg-gevuot. Mangel paa Blyhed,
Ugjo-te;vuot. Berøve, formindske
Blyheden, ugjotuttct. Miste, berøves
sin Blyhed, ugjotuvvut.
Blækhus, s. blæklitte.
Blæmme, s. 1, goagla;
goafla-kas; 2, skovlagas, der bliver Blæmme
naar man brænder Haanden,
skovlagas sadda go olmus giedas baldda;
3, goppalas, Vandblæmme,
čacce-goppalas, naar man bereder Skind
bliver der Blæmme i Haanden,
næ-skededin Sadda goppalas gitti; 4,
čiekkalas, klippe Hul paa en
Blæmme, bædastet čiekkalas. Faa
Blæm-mer, goppalastet.
Sv: 1, koppal, koppalem, koppalak;
2, spuol, spuoleb luoddet. Faa
Blæmme, koppalet.
Blænde, v. 1, gedduttet, det
blænder Oinene, gedduta cahnid; 2,
suddadct, om Solen. Se blinde.
Blænden, s. i, geddutæbme; 2,
suddadæbine.
Blændes, v. 1, geddut, Oinene
blændes af at se, calmek geddujek
gæöcat; 2, suddat, Oinene blændes
om Vaaren, calmek suddujek giddag.
Blænden, s. 1, geddum; 2,
sud-dain.
Blændværk, s. Iiabnie;
habme-vuot.
Blære, s. 1, fatte, Vandblærc,
čaccefatte; 2, rakko, Urinblære,
gujrakko; 3, doavslo, doavsle, o:
naar man brænder sig. Løbe op i
Blærer, 1, doaflhot; 2, goaflhot. Sætte,
fbraarsage Blærer, 1, doaflhodet; 2,
goaflhodet.
Sv. l,vuogna; 2, rakka, ko^rakka;
3, puoja.
Blæse, v. l,bieggat; begynde at
blæse, biegastet, Vinden begyndte
al blæse, bieg biegastallašgodi;
begynde stærkt at blæse, biegodet; 2,
bossot, Vinden blæser, bieg bosso;
blæse op Ild, dola bossot; bossolet,
Vinden liar bhest del bort, bieg læ
dam bossolam erit; bossalattet, en
Kastevind blæste Baaden omkuld.
spiellobieg bossalatti vadnas gobmot:
3, blæse sagte, lafhostel; blive
sagte-blæsende, lafhodet; 4, blæse varmt.
liemhudet; 4, blæse kjølende: jellat:
jelastet; 5, soačcat, soacaidet.
Sv. 1, piægget, lad det blæse saa
meget det vil, piæggetus man
æd-nekeb sitta; 2, poset.
Blæsebælg, s. vuosso.
Sv. pussotak.
Blæsekraft, s. bossonas.
Blæst, s. i, bieg; 2, roamadak
3, ruvgadak; 4, mild, varm Blæst
liemho. Overfaldes af Blæst,
biego-taddat, jeg blev overfaldt af Blæs
paa Beisen, biegotaddim matkkai.
Sv. piæg.
Blød, adj. 1, dimes, blød Myr
Sne, dibma jægge, miiota; 2, lines
3, njuoras, han har et blødt Gemyt
njuoras luonddo sust læ; 4, njappad
Smøret er blødt, vuogja læ njapad
5, mædmos, mædgos, o: om Marv
Talg, o. s. v.: 6, njuoc, blød Fisk
njuocca guolek. Blive blød, blødere
i, dibmat; 2, dibmasmet; 3, lidnot
4, lidnasmet, Hjertet, Brgstet blive;
blødt, vaibmo, radde dibma, lidno <1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>