Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyb de
127
Dyrek j ød
Dybde, s. 1, ciegqalas; 2,
cieg-rjalvuot.
Dyd, s. 1, sivvovuot; 2,
butes-vuot; 3, buorre dappe; bules, Sabba,
basse dappe; 4, se Fuldkommenhed.
Sv. 1, cabbes tape; 2, auda.
Dydig, adj. 1, sivvolaš; 2, cabba-,
3, butes-, 4, basse davalas.
Sv. cabbes tapek.
Dy di g en, adv. 1, sivvola^at; 2,
I cabba-, 3, butes-, 4, basse davala^at.
Dygtig, adj. 1, nafcalaš; 2,
doai-inalas; 3, dokkalas.
Sv. vuokes.
Dy g ti gen, adv. 1, nafcala^at;
2, doaimala^at; 3, dokkala^at.
Dygtighed, s. 1, nafcalašvuot; 2,
doaimalašvuot; 3, dokkalašvuot.
Dykker, s. 1, buofče;
buovca-■ tlægje; buofcelægje; 2,bangge;
bang-^estægje.
’ Sv. 1, puokeeje; 2, væikeje.
Dykker, s. en Fugl, čerrek.
Dynd, s- stancče.
i Sv. 1, stenče; 2, rapak; 3, murte
’murtesk; 4, saisek.
Dyne, s. guodda.
Dynge, s. 1, čobma; 2, coakke;
’3, fidno; 4, omardas; 5, lumppo;
6, af Is og Sne, norratak og 7,
1 ’aftas.
i Sv. i, fidno; 2, omortes; 3, cokke;
1, hovke.
! Dyngevis, adv. 1, čobmai
čob-•<nai; cobmi; 2, čoakkelagai.
Dynge, v. A. 1, cobmardet; 2,
Ipmardet; 3, norrat, Isen er dynget
>p, jerj læ norrum; dynge Penge
i .»«»ilmen, norrat rudaid oft sagjai. B.
dynge sig, 1, norrasuvviit; 2, saissat,
• saiccat, Isen har dgnget sig sammen
oaa Strandbredden, jet) læ
norrašuv-vum bajalagai, saissani, saiccain
gad-; dai. Ligge i Dyuger, cobmat,
čob-maluvvat.
Sv. A. omartet. B. norret.
Dyngen, s’. A. 1, eobmardæbme;
2, omardæbme; 3, norram. B. 1,
norrašubme; 2, saissam, saiccam; 3,
čobmam; 4, eobmalubme.
Dyppe, v. buodnjot; buonjostet.
Sv. 1, puonjot; 2, temsot.
Dypning, s. buodnjom;
buonjo-stæbme.
Dyr, s. 1, spiri; 2,
luonddogap-palak, opdrage sine Børn som Dyr,
manaidæsek gæsset dego
luonddo-gappalagak; 3, fuoddo, fæddo; 4,
navdde; 5, ælle, ikke ethvert Dyr
har samme Natur, i gudege ællest
oftlagaš luonddo læk; 6, et firf’øddet
Dyr, der har mistet Farven, galkko;
7, et firf’øddet hvidagtigt Dgr,
viel-gok; 8, smaa Dyr i Elve, divraš,
divre; 9, ethvert lidet uanseligt Dyr,
ljetfo; cacceguSkos. Som har mistet
Farven, galkkoi, galkkoi navdde.
Egenskaben, Beskaffenheden,
goalk-koivuot. yin se for et vildt Dgr,
fuoddoset. Jage efter vilde Dyr,
navddet.
Sv. 1, djur; 2, juttus; 3, divrre;
4, vaisše; 5, naute.
Dyr, adj. divras. Anse for dyr,
1, divrašet; 2, divrašavšet. Blive dyr,
divrrot. Gjøre dyr, divrotet. Være
dyr, divrastallat.
Sv. deuras, deurok. Deurot.
Deu-rotet.
Dyrt, adv. divraset.
Dyrhed, s. divrasvuot.
Dyrebar, adj. divras, se dyr og
kostbar.
Sv. deuras, deurok.
Dyr ehaar, s. guolgak.
Dyrekjøbt, adj. divraset, divras
haddai osstujuwum; en dyrekjøbt
Glæde, Forløsning, divras haddai
osstujuwum illo, lonastussa.
Dyrekjod, s. fuoddobierggo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
