Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G it a v c
237
God
sapan gerri birgoid; 4, jurssat, jeg
kan ikke spise, jeg maa gnave, im
såte borrat, fertim jurssat; 5, goddct;
6, skuppit, Støvlerne gnave Benene,
stivelak gekkek, skuppijek julgid; 7,
goarrat; 8, garbasattet; 9, se skjænde.
Gnaves, garhaset.
Sv. 1, soppet; 2, porret, en Sten
i Skoen gnaver Foden, kedkaš
kab-makesne juolkeb porra; 3, cæpet,
Musene gnave, snjærah cæpeb; 4,
skuopet, karvoh kroppeb skuopeh.
i Gnaven, s. 1, gakkam; 2,
cap-pam; 3, gerrim; 4, jurssam; 5,
god-dem; 6, skuppem; 7, garhasattem.
Garhasæbme.
Gnaven, adj. se vranten.
• Gnid, s. civros. Faa Gnid,
čiv-rostuvvat. Foraarsage Gnid,
eivro-stuttet. Sv. euros.
’ Gnide, v. 1, ruvvit, gnide det,
som er haardt, for at det kan blive
blødt, ruvvit mi garra læ, vai dibma;
2, gnide saa det knuses, njuvddet;
3, skadnit; 4, gnide Fiskegarn i
Sne, osvodet.
Sv. 1, ruvet, pruvet, gnide
Ilænderne, kætit pruvet; 2, kocot.
Gniden, Gnidning, s. I,ruvvim;
2, njuvddem; 3, skadnim; 4,
osvo-dæbme.
Gnidsk, se Gnier,
Gnidsel, s. gičcam, Tænders
Gnidsel, bani giccam.
Sv. kriecem.
Gnid sle, v. giecat.
Sv. 1, kriccet; 2, njikot.
Gnier, s. 1, diggar; 2, gnidjar.
Sv. 1, saige; 2, kace.
Gnieri, s. i, diggarvuot; 2,
»nidjarvuot.
Sv. saigastallem.
Gnist, čuodnam.
Sv. cuona, cuonem, skyde Gnister,
uonemit kaeetet; cuonak.
Gnistre, v. l,garggit, Gnisterne
gnistre, čuodnamak garggek; gargetet,
liden gnistrede af Oxen, avšost dolla
gargeti; 2, éidggat, Ilden gnistrer,
dolla cidgga; cadgget; 3, bækket;
4, ruossot; ruosadet.
Sv. 1, oset, tolla osa; 2, čuonaket.
Gnistren, s. 1, garggim;
gar-getæbme; 2, čidggam; éadggam; 3,
bækkem; 4, ruossom; ruosadæbme.
Gny, s. slabma.
Sv. klibma.
G ti æ lie, v. 1, liessket; 2, lædnjol;
3. éæikket.
Sv. 1, valot; 2, valatet.
God, adj. 1, buorre, han er mig
god, son læ munji buorre; god Aften!
buorre ækked! i god Tid, buorre
muddost; gjøre godt, burid buorre
dagoid dakkat; god for Smerte,
buorre bafčasi; det er noget bedre
(at leve) i Polmak, buorebuš dille
Polmagest; min Gode! buorracam!
del er nok godt, men ikke godt nok,
læ galle buorre, mutto i rieftoi buorre;
holde sig for god til noget, jecas
appar buorren masagen adnet, lokkat;
meget god, buorak; 2, baras, du er
allerede god dertil, don jo læk baras
dasa; bare; barbe; 3, šiega, fem gode
Mil, vit šiega bædnegullam: der er
endnu et godt Stykke at yaa, ain
læ siega gaskva33et; 4, bedre, adab,
Foden er lidt bedre, adabus læ
juolgge; det vilde være det bedste
Sted, dat lifči adamus sagje; 5,
assa-laš, (skyldig,) de vare lige gode i
den Misgjerning, si legje oft
ašša-la|ak dam værredakkoi; 6, give en
en god Bag, i gæstegen fuollat; 7,
del har gode V?je, dertil er gode
Baad, i læk vades; 8, det har god Tid,
i læk boappo, hoapost; assla galle
orrot; 9, være god for, a, vægjet, (istand
ti!)•, 10, b, dokkalaš, (dygtig). Anse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
