Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 a \ )> r e (I
259
11 a v it e
Havbred, s. gådde; mærragadde.
Havbryn,s. cace oaivve, Fiskene
komme op i Havbrynet, guolek
bot-tek cace oaivvai; 2, čaccegierra.
Hav bug t, s. vuodiia.
Sv. 1, sævvamokke; 2, vuodn, det
Inderste af en Havbugt,
vuodna-mokke.
Havbund, s. 1, appe-, 2,
mær-rabodne.
Havdyr, s- mærraspiri.
Have, s. šaddogarden.
Sv. muorragarden.
Have, v. i, adnet, have Gud
med, adnet Ibmel guoibmen; man
maa have Taalmodiyhed! adnus
gierdavasvuoda! have Fornøielse deri,
deraf, havskudaga dasa, dast adnet;
vi havde Bar oy Stille, borjadaga
animek ja vaöe; have ondt i
Legemet, Hovedet, Brystet, rubmasest,
oaivest, raddin adnet; jeg vil se hvad
Blik hun har tilovers for mig, oaidnet
aigom maggar ga^cadæme son munji
adna; have det godt, slet, bedre,
buorre, nævrre, buoreb dille adnet;
have noget for, fore, mielastes
maidegen adnet; aiggot maidegen; have
Penge paa sig, hos sig, adnet rudaid
bagjelistes, duokkenes; have Omgang
med nogen, guoimevuoda adnet
olb-muin; 2, læt, han havde kunnet,
unar han havde villet, læi galle
mattet, go læi daltot; da jeg kom til
Tettet, havde jeg nær mistet Livet,
go botlim goattai de masarakkan
hæggam legjim massit; hvad har du,
som du ikke har annammet? mi læ
dust, maid ik vuosstaivalddam læk?
den som har Hjerte til al tage, gæst
læ valddam luonddo; sig hvorledes
del har sig med den Sag, cælke mi
moft læ dam ašse harrai; det, som
har sig, forholder sig anderledes,
mi ærralagas læ; det har sig ikke
saaledes, i læk nuft; hvad har jeg
med dig at gjöre? mi must læ duin?
jeg har det godt, buorre dille must
læ; buorre dillest læm; hatt har at
befale, vi have at adlyde, sust læ
goččot, mist læ jægadet; det har
ingen Nöd, Vanskelighed, Hastværk,
i læk hætte, vades, hoappo; jeg har
ikke Penge paa mig, hos mig, æi
must læk rudak bagjelistam,
duok-kenam; have ondt i Hovedet, ofvin
læt, oaivest i ællet; jeg har intet at
spise, intet at opholde Livet med, i
must læk maid borrat, main hæggam
ælelet, bisotet; have Mangel,
vajeg-vuodast læi, orrot; den Sag har sin
Rigtighed, dam assest galle
vuoig-gadvuolta læ; dat asše galle njuolg
læ ; det har jeg i Behold, dat aimost
must læ; 3, have Medlidenhed med,
ondt af nogen, njuorranet guoimes
vuosstai; 4, have Mangel, vaillot;
5, dette Bud have vi af ham, dam
bakkom mi sust læp oa^om; 6, ville
have noget for sin Umage, aiggot
juoida vaivestes; han friede, men
Pigen vilde ikke have ham, son
irgastallai galle, inutto nieid i aiggom
SU; 7, jeg har ondt, godt ved at
gjøre det, vades, alkke, gæppad munji
læ dam dakkat.
Sv. 1, adnet, aiinon adnet; 2, let,
le musne kirje; i le tat musne.
Ilave sy g, adj. anestuvve.
Havesyge, s. anestuvvamvuot.
Havis, s. 1, appe-, mærrajeq; 2,
ate, han <jled ned i Isen og omkom,
attami calgai ja hævvani.
Havkat, s. gatti.
Havn, s. 1, hamna; 2, Baadhavn,
alle.
Sv. 1, habn; 2, stadfo.
Ilavn, s. tit Kreaturer, guotto;
guottomsagje.
Havne, v. hamni, allai boattet.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
