Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Let
385
Leve
, keives, lettere eml Fjær,
keive-nb tolkest.
Let, adv. 1, alkket; 2, gæppadet,
i havde alle Sygdommen, men let,
uokak læimek dam davdast, mutto
æppadet; gæppaset; 3, vuoigaset.
Lethed, s. 1, alkkevuot; 2,
gæp-advuot; gæppasvuot; 3, vuoigasvuot.
Lelbe væbnet, adj.
gæppadvær-)tuvvum.
Letfærdig, adj. 1, sivoteslagan;
, heivvimættom.
Sv. skekeslakas; skekeslakasas.
Letfærdigen, adv. 1,
sivotes-ikkai; 2, heivvimættoset.
Letfærdighed, s. i,
sivotes-kkaivuot; 2, heivvimættomvuot.
Letsindig, adj.
gæppadlun-ulas; 2, gæppadoaivvalas, han synes
l være letsindig,
gæppadoaivvalaj-an orro; 3, doattal-; 4, fuolakættai.
Sv. keppessignek.
Letsindigen, adv. 1, appar
sppadet, han tager den Sag
lel-ndigen, dam asse son valdda, adna
)par gæppadet, gæppaden: 2,
gæp-adlundula^at; 3,
gæppadoaivva-’33at; 4, doattalkættes-, 5,
fuola-Ettes lakkai.
Letsindighed, s. gæppadvuot,
in er letsindig og ond, sust læ
gæp-ldvuot ja bahhavuot; 2,
gæppad-onddovuot; 3, doattalkættaivuot; 4,
olakættaivuot.
Lette, v. gjøre let, lettere, 1,
eppedet, lette ens Sorger og Nød,
eppedet olbmu morrašid ja hæde;
gæppasmattet; 3, bajedet, den Sten,
■an ei kan lette, maa man lade
tye, gædgge, mi i læk bajedatte,
jedæmest, færtte orrot. Lettes,
ive let, lettere, i, gæppanet; 2,
teppasmet.
Sv. keppetet. Keppanet.
Lettelse, Letten, s. 1, gæppe-
Norslt-lappisk Ordbog.
dæbme; 2, gæppasmattem. 1,
gæp-panæbme; 2, gæppastnæbnie.
Letteligen, adv. 1, alkket; 2,
gæppadlakkai; 3, forg.
Sv. 1, alket; 2, soik; 3,
keppes-laka.
Lettroende, adj. 1, jakkis; 2,
appar jakkolaš. 1, jakkišvuot; 2,
jakkolasvuot.
Sv. i, jakvær; 2, jakkokes.
Ijeve, v. ællet, lever han endnu?
lægo ain ællemen? dersom vi skulde
leve, jos moi elisædne; Gud ved
hvorledes man skat kunne leve, Ibmel
dietta moft ellujuvvut galgga; være
levende død, ælededines jo jabmam
læt; om Sommeren lever jeg brav en
kort Tid, men naar Græsset
begynder at visne, da visner ogsaa jeg
og kan neppe sige jeg lever, gæseg
ælain oanekassi, mutto go rasse
goln-nagoatta mon maida golnam, im de
dalle væje ællet; Kongen leve! ellus
gonagas diervvanl saalænge jeg lever
skal det ikke ske, muo ælededinam
i dat galga šaddat; leve saa
nogenledes, ælaset; 2, l æggast læt,
Tvillingerne kom ikke levende til
Fer-den, jumicak æva boattain heggi; 3,
lade leve, æletet, Gud lade os
fremdeles leve Igkkelige, Ibmel ain
æle-tifči diervvan. Noget at leve af,
1, ællamus; ællatus, Fisken er del,
man har at leve af, guolle læ
ælla-tussan. Som lever længe, agalaš,
en Skabning lever meget længere
end en anden, nubbe sivnadus sagga
agalabbo læ go nubbe. Egenskaben
at leve længe, agalašvuot. Som ikke
lever længe, agetæbme, Børn, som
ikke leve leve længe, begynde
tid-Ugen at le, agetes manak arrad
boa-gostišgottek. Agetesvuot.
Sy. 1, viesot, de leve af Søen,
jaure cagge si viesoh; 2, elet, jeiet;
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
