Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISær
462
Nærmelse
Sv. 1, lakkas; nær Slægt, lakkas
låve; lakkes; 2, kætskos; kæskas.
Nær, adv. 1, lakka, jeg fandt det
nær Tellet, gavdnim goade lakka;
jeg er ikke paa lanqt nær i Bedring,
im læk lakkage buorranæme; dette er
ikke nær saa farligt, dat i lakkage
læk nuft varalas, sormalaš; kom
nærmere! boade lagabuid! 2, dabe, lidt
nærmere, dabelækka; 3,gurri; gurast;
4, masa, jeg var nær faldet, masa
de gaccim; 5, vi ere endnu lige nær
i den Sag, i læk auddanain dat ašše;
6, tage sig noget nær, moraštet; 7,
lossaden valddet, det gik ham nær
at miste sit Barn, dat manai sunji
lossaden go manas niassi; tage sig
noget alt for nær, appar lossaden
maidegen valddet, lokkat; 8, burist,
jeg skal siden forklare det nærmere,
dam buorebut dasto čilgiin; 9, saa
nær som, æreb, de mødte alle saa
nær som han, buokak botte æreb go
son, æreb su; 10, komme nær, se
ligne. Komme nær, nærmere, 1,
lakkanet, kom lidt nærmere hid al
Folk kan faa Plads, lakkanastet
da-belid vai olbmuk cakkek. Bringe
nær, nærmere, 1, lagadet; 2, dabedet.
Sv. 1, lakka; 2, palden; 3, kuoren;
4, massa; massak.
Nærhed, s. 1, lagasvuot, for den
større Nærheds Skyld, lagabuoda
ditti; 2, lakkasak, Skoven er det
forbi med i Nærheden, loftastuvvuni læk
muorak lakkasin.
Nære, v. 1, biebmat, nære sig af,
ved sitie Hænders Gjerninger,
gie-daides dujin, dujiboft jecas biebmat;
2, adnet, han nærer endnu Had og
et ugunstigt Sindelag til sin Søn,
bardnasis ain vasse ja unokas miela
adna.
Sv. 1, piebmet; 2, adnet.
Næren, s. 1, biebmam; 2, adnem.
Nærende, adj. bægtel, edersBr:
er mere nærende end vort, din laib
bægtelabbo læ go min. Egenskab
al være nærende, bægtelvuot.
Nær g aaende, adj. 1, hæpp
sægje, en nærgaaende Beskyldnii
hæppasægje soaimatus; 2, bagj
manne, han blev mig noget nægaat ■
de, son appar bagjeli mannago.
1, hæppasæbine; hæppasamvuot; ,
bagjelimaniiam, -mannamvuot.
Nærgrændsende, adj. lag,
nærgrændsende Lande, lagas ædn
mak. Lagasvuot.
Nærig, adj. 1, avke-, 2, vuoi
vainotægje. 1, avke-, 2, vuoito v:i
notæbme.
Næring, s. l,biebmo; 2, ælat;
Sv. piebmo; knap, slet Nærii,
vadnapiæbmo.
Næringsmiddel, s. ælatus. !
Næringssorg, s. 1, biebm ,
2, ælatusmoras.
Næringsvei, s. ælatusgæidnc
Næringsvid, s. fidniinjierbim j
Nærliggende, adj. 1, lagaš;,
lakkasin orro. 1, lagasvuot; 2, klj
kasin orromvuot.
Sv. kætskes.
Nærme sig, v. 1, lakkanet,
Stuen er ikke istand til al nærme I
Moderen, bardne i bale lakkanet
a-nasis; 2, dabbanet; 3, alddat; 4, nja
-kat, Vinteren begynder at nærs
sig, dalvve njalkkagoatta; 5, nurbt,
den nærmer sig nærmere og nt •
mere hid, nurbba deikebuid
deil-buid; Afskedstimen nærmer sig, a
-ranæme boddo nurbba. Bringe ni
-mere, til at nærme sig, 1, lagad;
lakkanattet; 2; dabedet; dabbanatl-
Sv. 1, lakkanet; 2, aldanet; 3,
kf-skanet; 4, nesket. 1, lakkatet; ,
aldanattet.
Nærmelse, Nærmen, s. 1, U -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
