Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S in age
621
S nier (c
Sv. i, tobdet Cnjalmin); 2, sinakeb
; tiel, smakot.
S nm l, adj. sægge; cægge, en
.ial, trang Sti, ceggis, baskis balges;
.•ilet, Baaden er smalt, sinai, cægge
1 borjas, vanas; 2, gæ33e;
3,vuov-rfæbine; 4, soajes, om en Elv;
garre. Blive smal, i, cæggot; 2,
C330t. Gjøre smal, 1, cæggedet;
; gæ33odet.
Sv. 1, segges; seggok; 2, kæ3es.
sæggot, sagganet; 2, kæ3anet. 1,
jggotet; 2, kæ3etel.
Smalt, adv. 1, cæggct; 2, ga?33ct;
: vuovsatæbmet. 1, cæggevuot; 2,
o’33evuot; 3, vuovsatesvuot; 4,
soa-jivuot.
Smalben, s. se Smallæg,
Smalhans, s. nælgge, nælggar.
ilggarvuot, nælggadak.
Smallæg, s. 1, njecakes; 2,
lasske; 3, ganiatak; 4, vuoddatak.
Sv. njæc, njæcok.
Smaske, v. sloavkket; slovkkot.
Sv. šamket.
Smasken, s. sloavkkem;
slovk-lin.
Smatte, v. 1, njavčatallat; 2,
nllaladdat; 3, stoavkkel; 4,
sloavk-,t, smalle med Munden, njalinin
lavkket, sloavkket.
Sv, 1, samkct; 2, njalmin
njalmo-!!t.
Smatten, s. njavčatallam; 2,
illaladdam; 3,stoavkkem; 4,
sloavk-ni.
Smed, s. ravilde; en som ikke
< rigtig Smed, gudnaravdde.
Sv. 1, smidda, smid; 2, smirjo.
Smede, (smie), v. 1, dærredet;
’•rrestet; 2, dærppat; 3, njoa330t.
Sv. 1, routeb dagget; smede en
w, akšob dagget; 2, smirjot.
Smeden, s. 1, dærredæbme;
dær-Ulæbme; 2, dærppam; 3, njoa33om.
S in ede ar heide, s. ravddebarggo.
Smedeesse, s. ravddevuebdiie.
Sv. svidavuobdne.
Smedeværktøi, s. 1, alvve;
hvormed Jernet holdes, oafter.
Smedje, s. alvvegoatte.
Sv. 1, smide-; 2, sinirjokotte.
Smelte, v. 1,suddadet; suddatct;
2, šolggil, smelte Metaller-, 3,
med-gidattet, om Vox o. s. v. 1, suddat,
Sneen smelter ved Faaraarsvarmen,
inuota sudda gidda baka boft; 2,
solgidet; 3, medgidet; 4, gæppanet;
5, dussat, hans Formue smelter hen,
su ællo gæppaiiæmeii, dussamen læ.
Som kan smeltes, suddel.
Suddel-vuot.
Sv. i, suddetet; 2, šolkelet. 1,
suddet; 2, solketet.
Smelten, Smeltning, s. 1,
sud-dadæbme; suddatæbme; 2, solggim;
3, niedgidattem. 1, suddam; 2,
šol-gidæbme; 3, niedgidæbme.
Smeltedigel, s. suddadamsta^o.
Sv. sta330; 3330.
Smelteligt te, s. Sv. huttan.
Smerte, s. 1, bavcas, lide og
forvinde Smerter, bafcasid gillat ja
vajaldattet; bavcasvuot, Smerten han
følte over sit Barns Død, vaimo
bafcas son dovdai manas jabmemest;
2, gippo, hvilken Smerte har jeg
her! niaggar gippo dast anam!
Sv. svarke.
Smerte, v- bafeat; bavöastet,
Hovedet smertede, oaivve bavčasti;
i lang Tid har han ofte haft Smerten,
gukka aige læ bavčastaddam;
bafca-get. Forvolde Smerte, bavcaslattet,
bafeagattet, det smerter mig at se
ham lide, dat 111110 bavčastatta,
baf-cagatta oaidnet su gillamen; haus
Liqeqgldighed smertede hende, su
juvddovuot bavcastatli su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
