Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S v cl
688
Syg«
Sgd, lullelækka; Sydefter, imod Syd,
lulas guvllui, oarjas; 3, rafte,
Sydsiden, raftebælle; 4, made, madebieg,
Elven lober mod Syd, jokka golgga
madebieg ala; 5, čuovgaš, dette
Udtryk for Syd bruges især i den
morke Tid. Tale som Sydlappen,
oarjalastet.
Sv. 1, orjel; 2, peivepele.
Sydbo, s. se Sydlænding.
Sv. orjel.
Sgde, v. duolddat, Ilavet og dets
brusetide Bolger sgdede, appe ja dam
maradægje barok duolddamen legje.
Sv. tuoltet.
Syden, s. duolddam.
Sydfrygt, s. oares, orisædnam
saddo.
Sydhav, s. oarjes, oris appe.
Sydland, s. oarjes, orisædnam.
Sydlig, adj. I, oarjes; oarjalas;
2, maddelaš; 3, luielas; 4, uccenag.
Blive sydlig, gaa om til Syd,
ma-dadet.
Sv. orjel. Orjetet.
Sydlænding, s. 1, oarjalas; 2,
maddalaš; 3, luielas.
Sv. orjel.
Sydost, s. 1, lulas; 2, madas.
Sydpol, s. oris almenavlle.
Sydside, s. 1, bæivve-; 2, rafte
bælle.
Sv. peivepele.
Sydvest, s. Sv. orjelasat.
Sydvind, s. 1, madebieg; 2,
lu-dedak, lullebieg.
Syg, adj. 1, buocce, et sygt
Menneske, buocce olmus; Hgge syg,
væl-lliot orrot buoccen; det er ikke godt
for nogen Syg, dat i læk buorre
gudege buoccai; 2, ruoidne; 3, rojas,
den Ren er syg, dat hærgge læ ruoidne,
rojas; Dyr som er sygt og derfor
vantrives, ruoinak. V(ere syg,
buoc-cet, han lovede da han var sgg, son
loppedi buocededines, jeg var syg t
Uger begge Gangene, buccim go
vako guabbag have; jeg har no^
Gange været kort men haardt sij
buoccaladdam læm garraset; væ
syg paa Sjæl og Legeme, šielost
rubinasest buoecet; 2, om Dyr, ruoi
nat, ruinnat. Blive syg, 1, buocc
jeg blev syg underveis ved min A
komst hertil, buoccajiin gaskmatki
dasa boadededinam; han lovede
han blev syg, son loppedi buoccad
dines; nogle ere endnu igjen, st
ikke ere blevne sytje (anqrebne)
den Syge, soabmasak ain baccek bue
cakættai dam buocost. 2, Blive s
igjen efter Barselseng, rassaüuvv
jeg arbeidede mange Dage, da bi
jeg syg igjen, da blev jeg slet, gal 1
bæive barggim de rassašuvvim
nevrrum. Gjöre syg, foraarsage
man bliver syg, 1, buocatet; 2, f
volde at man paany bliver syg ef
Barselseng, rassit,- rassasuttet;
labmit, rassim, rassasuttim, labir
jecčam; 4, om Dyr, ruoidnadet. Pk
opvarte Syge, buocatet.
Sv. l,puoces; 2, skæpca, skæpfi.
1, nocet; 2, skæpcet. 1, puocaj;
2, skæpcot; 3, vankaitovet. ■
Sygdom, s. l,buocalvas; buoiS
dille, der var Sygdom hos Ed\
buocce dille dist læi; 2, davd, »i
du noget Raad for den SygdoiPmh
diedakgo maidegen radden dam da’ - L
di? Sggdommeii begyndte at AHit(
til, lossogodi davd; do i en Sygdi ,
davddi, buoccalvassi jabmet; han f< ’l
i en farlig Sygdom, men kom
m-igjen af, overstod samme, vara i, li,
sormalaš davddi son saddai, gl >i I j,
mutto diervasmuvai, buorrani dastl
Sv. 1, puocelvas; 2, taud;3, vad1;
4, maine. $ ,
S. l,buocco, i en saa <r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
