Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sactte
(597
Sø ti tale il de
•ive Tiden, uccanaš cokkanastet ja
illistastct 5 et gammelt Menneske
■ tier sig af og til, boares olmus
l)kkanadda; 2, sæivvot, alene om
ugle, Fuglene stette sig paa Jorden
I paa Træerne, loddek seivvuk
æd-im ja muorai ala; 3, vaiddot; 4,
vac-:t; 5, doajgot; 6, jukkaset; 7,
staig-)t, Veiret begynder at sætte sig, bieg,
Ikke vaiddo-, vacce-, doa^o-,
kkasis-, staiggogoatta; 8, loa^ot,
avet salle sig efter Stormen, appe
ajoi garra bieg marjqel; 9, logjot;
), staiggat, Hidsigheden, Vreden
ir sat sig, hoappo, moarre Iogjom,
iddom, staigamjo læ> 11, sætte sig
d for at bo, assat, assambaike,
as-jmsaje aldsis valddet, vieso dakkat;
• , sætte sig fore, arvvalet; aiggot.
Sv. 1, piejet; 2, pordet; 3, cegget,
ppereb cegget; 4, sætte sammen,
ti tabretet; 5, skidartet; 6, velkit
30t; 7, cuoggalastet; 8, aikot,-
kiæ-1 tet i ussotet; 9, masset; 10, rasta
.itet; 11, sætte ud Garn, joddetet;
, sætte til Arbeide, tuojohaddet;
, sætte paa l’rove, kæccelet. 1,
’ikketet; 2, viesob takket; 3, sætte
•’i’ fore, aikot; kiæketet; uššotet; 4,
tiiivot.
Sø, s. 1, mærra; Skibet kan ikke
ingere holde Søen, i mate skip
ikkebuid mæra ald orrot; fare til
’’es, mæra mield mannat; en, som
& ved Søen, mærragadde olmus;
: ! appe, (llav), rum Sø, vides appe;
mIndsø, javrre; 4, favlle, (Dybet),
ty kunde ikke alene fare over Søen,
t i mattam oftoi favle rassta vuolgget,
kosiden og Landsiden, favllebælle
jriddobælle; 5, en liden Sø, et lidet
i imd, luobbol; 6, čacce, naar
ßaa-tn er i rum Sø da er der inqen
t >ire, go vides cacest læ vanas dalle
i læk hætte, en svær Sø gik over
Baaden og tog Boret bort, stuorra
cacce inanai vadnas bagjel ja valdi
stivre. Fare ud paa Søen, (Dybet),
favlcdet. Smage af Søen,
mærra-njaddat. Seile sin egen Sø, jecas
gæino mield mannat.
Sv. 1, mær; 2, sæv; 3, jaure.
Sø, s. hvori er kogt Fisk eller
Kjød, liebm.
Søbe, v. ga33at.
Sv. ka33et.
Søbe faren, s. harjanam mæra
mield mannat.
Sø ben, s. ga33am.
Søbund, s. 1, mærravtioddo; 2,
mærrabodne.
Sød, adj. njalgis, en sød Søvn,
njælgga nakkarak; han kom med en
sød Tunge, njalgga njuofcamin bodi.
Smage sødt, have en sød Smag, 1,
njalgidet; 2, ainidet, hvor det var
sødt da det endnu smager sødt, voi
dat læi njalgis go ain ainid. Blive
sød, njalggot; njalggasmet. Gjøre sød,
1, njalgodet; 2, ainidattet.
Sv. 1, almes, almok; 2, njalgok.
Alniitet. Almotet, gjøre sød.
Sødt, adv. njalgaset. Njalgisvuot.
Sødagtig, adj. njalgalas.
Njalg-gala33at. Njalggalasvuot.
S øde l igen, adv. i, njalggaset;
2, suottaset.
Sødme, s. njalgga, njalggadak;
njalgisvuot.
Sv. alme; almot.
Sødriv, s. cacceborg.
Sodtalende, adj, njalgga
njuofcamin sarnedægje; han er stedse saa
sodtalende, alelessi njalgga njuofcam
son njalmestes adna. En saadan
Sødtalenhed, som han har, daggar
njalgga njuovc, mi sust læ.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
