Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Takke
708
Tale
for, uccail gittamus, lakke en for norjet,
gudege gittet mastegen; takke en for
sin Lykke, gudege gittet buorre dilles
audast; 2, han kan takke siy selv
for at ilet yik som det gik, son færtte
jesjeeas aššala^an lokkat atte gævai
moft gævai; 3, bagjelistes erit
cælk-ket, bigjat, han a f takkede fra
Embedet, fidno bagjelistes erit celki,
bijai.
Sv. \, kitet; 2, aldestet.
Takken, s. l,gittem; 2, Takken
af, bagjelistes erit cælkkem, bigjam.
Takke fe st, s. gittosbasek.
Takkesang, s. gittoslavl.
Taklos, adj. gitekæltai, et
tak-løst Arbeide, gilekættai barggo.
Gi-tekættaivuot.
Taknemmelig, adj. gittovas,
vise sig taknemmelig for oj>pebaarne
Goder, gittova^an jecas eajetet
vuos-staivalddujuvvum burin; gittolaš.
Git-tova^lat. Gittovašvuot; gittolašvuot.
Sv. kitokes.
Takoffer, s. gitttosoaffer.
Taksigelse, s. gittolus.
Sv. kitolus.
Takskyldig, adj. 1, gædnegas
gittet; 2, færtte gittet, jeg er dig
takskyldig for din Bistand, læm dunji
gædnegas, fertim galle du gittet
væk-ketæmestad; 3, gittovas. Gittovasvuot.
Tal, s. 1, lokko, en Mands Liv
har sine Duges Tal, olbma ællem
adna beivides logo; de vare faa i
Tallet, uccanak, harvak legje logo
mield; 2, han lod af at tælle, thi
der var ikke Tal paa, son
lokka-mest heiti dastgo lokkamest i læm;
3, særvve, jeg regner ham iblandt
mine Venners Tal, logam su usste-
7 O
bidam særvvai; 4, de kom i hundrede,
tusinde Tal, cuodek, dubatak botte.
Sv. lokko.
Tale, s. 1, sardne, jeg har lidt
at tale med dig, ucca sarnaš rnu
læ duin; holde Taler, sarnid adne
2, sak, faa én i Tale, sagaidi bæss
olbmuin ; det kom paa Tale for hat
dat saddai sakki su ouddi; vi ere
Tale summen, moi lædne ofti sagai
løs Tale, njalme sak; saaledes
vor Tale, nuft læ sakka modnust. i
Sv. 1, same; 2, hala.
Tale, v. 1, sardnot, de tale
Verden, mailme sagaid si sardnu
han holdt op at tale, heiti sardin
mest; sarnedet, han talede i Rette
diggest son sarnedi; sarnotet, lu
söger ikke at faa Folk til at ta
i son sarnotadda olbmuid; 3, sakk
tallat, sagotallat, jeg saa ham, lu
kom mig imøde, men jeg talte ik
med ham, oidnim su, bodi muo audar
mutto im sagotallam suin; sagastatt j
jeq er kommet for at tale lidt med d
bottim duin sagastattet uccanaš; sagi
gušsat; lad ham selv komme og ta
bottus son jes sagaidi; 3, bakkod
naar Folk tale et saadant Ord, si
han ikke kjender, da skriver han
op, go olbmuk daggar sane bakkodf.
maid i diede de calla; han tale;
I
!
noijle Ord oq mælede derefter in
mere, moadde sanid bakkodasti d(
sat jednadam; bakkostet; 4, hall
hallalet; tale tid, hæittet hallame
sardnomest, sarnedæmest; hall
sardnot, sarnedet buok, loap ragji
hul mig dog tale tal forst! ad
munji vuost buok, loap ragjai sar
not! tales ved, l, ofti sagai la
2, gasskanæsga, gaskanæsek sardn
hallat, vi tales ved, moi ofti sa|
lædne, gaskanæme sarnu; cuoigg
megen Tak fordi du talede til de
siden have de ikke jtlaqet mig, æ
nag gittos go læk cuoiggom sin, di
rajast æi si læk vuorjam muo; cu<
godet; 6, bægotet, tale vel om ha,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
