Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbytte il
720
Tildække
Tilhytten, s. lonotæbme.
Tilbøje Hg, adj. 1, miedemanas,
tilbøjelig til Fin, vidnai miedemanas;
2, viggame; 3, sojavas, Naturen er
tilbøjelig til alt Ondt, luonddo
viggame, sojavas læ buok bahaidi;
so-jalaš, han er vist nok selv tilbøjelig
til at betale mig, galle son jes læ
sojalas munji mafsat; 3, lasmcd, jeg
er i mit-Sind ikke tilbøjelig til denne
Forretning, jeg er utilbøjelig dertil,
i læk must miella lasmed dam fidnoi,
miella læ goades dasa; 4, forg,
forgad; 5, gæppas, tilbøjeligere til det
Onde end til det Gode, forgadabbo,
gæppasabbo bahhavutli go
buorre-vutti; tilbøjelig til at blive forkjølet,
gæpas læm nuorvo oagjot; 6, jeres;
7; suffixiv Endelser, som: -akis,
tilbøjelig til at le, boagostakis; -ukis,
tilbøjelig til al svede, bivastukis; 8,
-las, tilbøjelig til at græde, čierolaš;
9, -las, tilbøjelig til at slaa,
cabma-las. Være tilbøjelig, 1, mielastuvvat;
mielastuddat, Datteren er tilbøjelig
dertil, men Forældrene ere imod,
mielastudda nieid mutto vanhemak
læva vuosstai; 2, viggat, viggastuvvat,
efter Faldet er Naturen tilbøjelig
til det Onde, jorralæme inaqqel de
luonddo viggamen, viggastuvvamen læ
bahab guvllui.
Sv. 1, hægger; 2, metok; 3,
kissok.
Tilbøjeligen, adv. 1,
miede-mannaset; 2, sojavaggat; sojalal^at;
3, lašmedet; 4, forgadet; 5,
gæppa-set; 6,Jereset.
Tilbøjeli g hed, s. 1, luonddo,
imod min Tilbøjelighed handler jeg
ikke,im luonddorn bagjel daga;
luond-dovuot; 2, viggam, viggamvuot, gode
og onde Tilbøjeligheder, buorre ja
bahha viggamak, viggamvuodak; 3,
miella, fole Tilbøjelighed for et
Fruentimmer, buorre miela nisso
adnet, mielastubme; 4, miedemana
vuot; 5, sojavašvuot; sojalašvuot;
lasmedvuot; 7, forgad vuot; 8, gæ]
pasvuot; 9, jeresvuot.
Tilbørlig, adj. berliggis, lu
fik sin tilbørlige Løn, son oagoi be
liggis balka; en tilbørlig Lgdighe
berliggis gullolašvuotta. Berligç
lakkai. 1, berrimvuot; 2, berliggi
vuot.
Sv. 1, taibek; 2, beres.
Tildanne, v. 1, avnastet, lu
tildanner Veden til en Slæde, a
nastæmen læ muoraid gerresi; 2, 1
gedet; 3, sarrat.
Sv. 1, såret; 2, skunetet; 3, skul|
pet.
T il danne Ise, s. 1, avnastæbm
2, lagedæbme; 3, sarram.
Tildele, v. l,juokket, juogadi
vi maa være tilfredse med hvi
Skjæbnen vil tildele os, dasa ferttij>
duttavagak læt maid oasse migji
juogad; 2, addet.
Sv. juoket; 2, vaddet.
Tildeling, s. 1. juokkem; ju
gadæbme; 2, addem.
Tildels, adv. 1, muttom dafho
det er tildels sandt, muttom dafho
galle duot læ; 2, muttom oase.
Sv. pelodakki.
Tildrage sig, 1, dappatuvvi
du siger, saaledes som det tildri
sig, don cælkak moft dappatuvai;
se tiltrække sig.
Sv. soitet.
Tildragelse, s. dappatus.
Tililrømme sig, v. niegad
aldsis.
Tildække, v. 1, gofcat, tildæki
Blomster mod Frosten, Iædid gof?
coasskem ditti; tildække alt nu
Kjærlighed hvad Næsten har fo
seet sig imod mig, buok rakisvuoda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
